Virtuelt løber-fællesskab omkring Lillebælt Halvmarathon

Henrik Lund Jensens billede

Pressemeddelelse

*Kom i form til halvmaraton*

*Lillebælt Halvmarathon bag landsdækkende træningsfællesskab*

*Interessen for løb boomer. I år blev startnumrene til Lillebælt
Halvmarathon revet væk på bare tre dage. Men alle der vil løbe, skal ud at
løbe. Derfor har Lillebælt Halvmarathon og Arena365.com etableret et åbent,
landsdækkende træningsfællesskab, der guider løbere til god form, godt løb
og sund livsstil.*

Arrangørerne bag det tre år gamle Lillebælt Halvmarathon er meget ambitiøse
– både på egne vegne og på ’løbe-Danmarks’. For tredje år i træk er løbet
udsolgt på meget kort tid, og det er godt for løbet, men efterlader mange
håbefulde løbere uden startnummer. Men også de løbere vil arrangørerne gerne
gøre noget for. Lillebælt Halvmarathon lancerer et landsdækkende
træningsfællesskab for alle, der vil i form til at løbe langt.

”Jeg er simpelthen så glad for, at så mange vil løbe. Og jeg ville ønske, at
Lillebælt Halvmarathon kunne køre i tre dage, så alle, der ønsker det, kan
få et startnummer. Men når det ikke er sådan, så kan vi i hvert fald sørge
for, at alle, der vil løbe, kan fokusere deres træning i et løbefællesskab,
uanset om de har et startnummer til vores løb eller ej, ” siger Mads Stryhn
fra Lillebælt Halvmarathon.

”Alle, der vil ud at løbe og gerne vil løbe forholdsvis langt, er jo lige
vores målgruppe. Derfor har vi taget initiativ til at etablere et
landsdækkende træningsfællesskab på platformen Arena365.com. Det er gratis
at deltage i træningsfællesskabet, og der kommer masser af tips, råd,
vejledninger og målemetoder ud til alle de, der melder sig til. Vi vil på
den måde skabe grobund for flere medlemmer til egentlige løbeklubber og
forhåbentlig fastholde løbere i deres gode intentioner og hjælpe dem med
motivationen, ” fortæller Mads Stryhn fra Lillebælt Halvmarathon.

Træningsfællesskabet er gratis og kræver blot, at løbere logger ind på
arena365.com/lillebaelt2010. Her vil løbsarrangørerne bl.a. sørge for
konkrete råd om kost, udstyr og skader, og selvfølgelig kommer der også et
træningsprogram tilpasset 4 niveauer, der udrulles uge for uge op til
Lillebælt Halvmarathon i maj 2010.

”Vi håber, at mange løbere vil tage imod tilbuddet om at deltage i vores
træningsfællesskab. Vi ved, at det betyder rigtig meget at blive motiveret
og have nogen at dele erfaringer med – og det kan man bl.a. på bloggen i
vores løbefællesskab på Arena365.com. Den enkelte løber kan holde styr på
sine løbeaktiviteter, ruter, tid, puls, antal kilometer der løbes osv. og
føre statistik på sig selv. Desuden kan man bruge Arena365.com til at
oprette lokale løbefællesskaber. Det være i Thy, Odense eller Rødovre, hvor
man gerne vil finde nogle at løbe sammen med,” afslutter Mads Stryhn.

Lillebælt Halvmarathon har blot tre år på bagen og er med sine 10.000
deltagere et af de største halvmaraton i Nordeuropa. Når løbet skydes i gang
10. maj 2010, vil deltagerne løbe hen over Lillebæltsbroen, der har 75 års
fødselsdag i maj måned.

* *

* *

*Løbefællesskabet arena365.com/lillebaelt2010 giver følgende til alle
interesserede løbere:*

· Træningsprogram frem til maj

· Råd og vejledning om udstyr til løb

· Bud på alternativ løbetræning i vinterhalvåret

· Anbefaling om kommende løb

· Råd om ernæring op til løb

· Og meget andet

Arena365.com giver den enkelte løber gratis adgang til:

· En ruteplanlægger

· Importer ruter fra iPhone og Garmin

· Planlæg og registrer dine løbeaktiviteter

· Følg udviklingen i dine løberesultater – se kilometertid,
kilometerantal, puls etc.

· Lav et forum for dit eget løbehold

· Del din løbedata og erfaringer med Lillebælt Halvmarathon og dine
holdkammerater

· Hold styr på samtlige dine sportsaktiviteter via kalender

For yderligere information:

Anders Ejbye-Ernst:
Mail:
Mobil: 22 82 11 13
Lillebælt Halvmarathon: lillebaelthalvmarathon.dk eller
arena365.com/lillebaelt2010

Om bloggen

Henrik Lund Jensens billede
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14680:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk