Tønderløbet - bragende succes

Henrik Lund Jensens billede

Et rekordstort deltagerfelt på 1.293 gjorde dette års udgave af det klassiske Tønderløbet til det største nogensinde. Det fine efterårsvejr spillede med, da de mange løbere blev sendt af sted fra Torvet.

Af Henrik Lund Jensen

Løbet kaldes ”Danmarks fladeste og gladeste”. Og begge del skal nok passe. Ved ankomsten til start/mål-området var arrangørerne på plads og stod klar til at uddele startnumre og chips. Og efterhånden blev Torvet fyldt med forventningsfulde løbere fra det meste af Sønderjylland og fra Nordtyskland. Der var også løbere fra andre dele af landet og en enkelt svensker, som havde været med i alle løbets udgaver. Der var god stemning overalt, også i de små gader hen mod Torvet. Den gode speaker kunne høres på lang afstand, og en fin opvarmer sørgede for at deltagerne på den korte distance fik pulsen op og musklerne arbejdet godt igennem inden start.

Styr på tingene

Løbsarrangørerne, Tønder Løbeklub med Ole Ottesen i spidsen, har fået opbygget et en god organisation, og alt blev afviklet på en hyggelig og effektiv facon i det ganske hektiske område i midtbyen. Først blev halvmaraton-løberne sendt ud på deres 21,097 km i det naturskønne område i og omkring Tønder og Møgeltønder. En dobbelt rundstrækning, hvor den første del udgør 10-km ruten. Publikum og andre løbere som var kommet mål på korte distancer kunne klappe og heppe halvmaratonfolket ud på den afsluttende runde.
Efter den længste distance fulgte 10 km-løbet, hvor et flot og stort felt blev sendt af sted på gågaden.

Fin rute

Derefter var det vores tur. Den korteste distance ventede forude, og efter en hektisk start gik løbeturen gennem Tønder by. Varieret terræn, langs Vidåen og ud og ind mellem smukke, velholdte huse og på både asfalt, brosten og grusstier. En spændende rute, hvor byen viser sig fra sin smukkeste side. Efter målgang er der fin forplejning, og diplomet med tid og placering kan printes ud med det samme (eller senere på nettet). Eneste kritikpunkt er opgivelsen rutens længde. To af dem, jeg løb sammen med, havde også 4,4 km på gps´en, så vi løb formentlig to hundrede meter længere end det, der fremgik af hjemmesiden.

God fornemmelse

Tønderløbet er et velgennemført og professionelt arrangement, der fin kan måle sig med andre gode løb. Det er anderledes, men på den gode måde. Det var med en god mavefornemmelse, at jeg sammen med en flok efterskoleelever fra SINE kunne tage hjem efter en fin løbsoplevelse i og omkring Tønder.

Fremgangen i deltagertallene er til at få øje på. Således var der ikke færre end 34 % flere tilmeldte i forhold til 2009. Knap halvdelen af løberne var fra Tønder kommune. De løb i flotte, grønne bluser. Løbets potentiale er utvivlsomt 1.500 deltagere.

Se resultater her: www.sportstiming.dk

Se billeder fra løbet her: http://www.jv.dk/artikel/945819:Toender--Toenderloebet-satte-rekord-med-...

Om bloggen

Henrik Lund Jensens billede
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13916:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør