Store Løber-weekend

Henrik Lund Jensens billede

Store løber-weekend

Søndag går det løs i både Odense og Berlin, hvor mere end 5.000 danske løbere er i aktion.

Af Henrik Lund Jensen

Klokken 9 lyder startskuddet til det traditionsrige Berlin Marathon, der afvikles for 36. Gang i den tyske storby. Der forventes op mod 4.000 danske løbere og skatere til start i dette løb, der samler op mod 40.000 løbere. Skaterne i gang lørdag, mens løberne varmer op med ”Frühstückslauf”, der samler op mod 10.000 løbere. På elitesiden er der forventninger til Jesper Faurschou, der håber at kunne klare EM-kravet til 2010.

10-års jubilæum i Odense

H-C. Andersen Marathon samler 4.000 løbere, og heraf er der godt 2.000, som er tilmeldt på maraton. Starten går klokken 10.00 fra Odense Idrætspark., efter at ½ maratonfeltet i Europas eneste ½ maraton for kvinder er sendt af sted klokken 9.

Elitefeltet er det stærkeste nogensinde på dansk grund:

Mænd:

1. Benjamin Serem, Kenya (f. 1987). Sidste års vinder (2.14,45) er siden blevet nr. 7 i Mombai Marathon i (2.14,32) og nr. 2 i Stockholm Marathon (2.22,57 – varmt vejr). Kenyaneren har også præsteret flotte resultater på 10 km (28.40) og ½ maraton (1.04,04).

2. Andrei Gordeev, Hviderusland (f. 1973). Personlig rekord på 2.11,44 (2001). Gordeev er en meget stabil løber med en stribe tider mellem 2.11 og 2.14. Hviderusseren har løbet 1.03,46 på ½ maraton, og han har i år løbet 2.13,32 i Düsseldorf.

3. Jonah Kemboi, Kenya (f. 1976). Vinderen af H.C. Andersen Marathon i 2007 (2.15,05) har en bedste-notering på 2.12,34 (2006 i Warzawa).

4. Vasyl Remshchuk, Ukraine (f. 1980). Har løbet på 2.17,27 (Dresden 2008) og har også løbet på 2.17,43 (Poznan 2007).

5. John Mutai, Kenya (f. 1966). Skulle have deltaget i H.C. Andersen Marathon 2008, men fik ikke visum. Mutai har tidligere vundet verdens største ½ maraton-løb, Great North Run i 60,52. Personlig rekord på 2.13,56. Har i år vundet Belfast Marathon i 2.17,34.

6. Joseph Kimisi, Kenya. Debutant på maratondistancen. Vandt Eremitageløbet i 2007 og 2008 og har også vundet verdens største cross-løb, Lindingöloppet i Sverige (2007).

7. John Kiprono Rop, Kenya. Debutant på maratondistancen.

8. Søren Palshøj, Herning Løbeklub (f. 1979). Personlig rekord på 2.22,01. Dansk mester på maraton i 2005 og 2007, begge gange i Odense.

9. James Kuria Karanja, Kenya (f. 1979). Har løbet 2.15,15 i 2005. Sidste år blev det til 2.16,55 i Grandmas Marathon i Duluth, USA., hvor han blev nummer 5.

10. Joseph Okello Uoko, Kenya.

232. Søren Molbech, Aarhus 1900 (f. 1980) . Debut på maraton. Har i år løbet fine 1.08,52 på ½ maraton. Tidligere dansk mester på 1.500 meter.

Kvinder:

11. Tatiana Vernigor, Ukraine. Forventer at kunne løbe 2.40 – 2.42.

12. Gitte Karlshøj, Aarhus 1900 (f. 1959). Personlig rekord 2.31,31 (1997). Gitte Karlshøj er en af de bedste og mest vindende danske langdistanceløbere gennem tiderne. Karlshøj har vundet H.C. Andersen Marathon i 2000, 2001, 2003 og 2004. Nummer 3 i 2002 og nummer 2 i 2005, og nummer 3 i 2006 og nummer 2 i 2008. Rekordholder i løbet med 2.32,41 – den bedste tid på dansk grund nogensinde. Gitte Karlshøj har deltaget ved OL, VM og EM på både bane og landevej, og 1900-løberen har vundet 22 danske mesterskaber på alle distance fra 800 meter til maraton, inklusive cross-løb. Dansk rekordholder for seniorer på 1.000 meter og 2.000 meter.
Som veteran-løber har Gitte Karlshøj vundet fem gange EM-guld (2004) og er regerende verdensmester på 5.000 meter i aldersgruppen 50-54 år (Lahti 2009). Europamester i 10 km landevej for veteraner (50-54 år) i 2009 i Århus.
Gitte Karlshøj har i 2009 sat fire verdensrekorder for 50-54 årige på 1.500 meter (4.40,7), 3.000 meter (9.47,20), 5.000 meter (16.51,17) og 10.000 meter (35.41,9).
Gitte Karlshøj har kun løbet maraton ét sted i Danmark, ved H.C. Andersen Marathon, hvor hun stiller til start for 9. gang. Aarhus 1900-løberen går nu efter verdensrekorden på maratondistancen, som er så fin som 2.48,47 (1988) og indehaves af Edeltraud Pohl fra Tyskland.

13. Cristina Gomez, Spanien. Har en personlig rekord på 2.49,02.

14. Susan Kirui, Kenya (f. 1980). Har løbet 1.11,49 på ½ maraton. Blev 2´er sidste år i Lillebælt Halvmarathon. Har løbet maraton i Reims, Frankrig på 2.41,14 i 2008.

Se mere om H.C. Andersen Marathon på www.hcamarathon.dk og på www.tv2.dk/fyn

Følg Berlin Marathon på nettet på dette link: www.rbb-online.de

Om bloggen

Henrik Lund Jensens billede
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14834:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk