Ny sponsor for H.C. Andersen Marathon: Sparekassen Faaborg

Henrik Lund Jensens billede

Pressemeddelelse

December 2010

Hovedsponsoraftale mellem Sparekassen Faaborg og H.C. Andersen Marathon Odense

Sparekassen Faaborg bliver ny hovedsponsor for H.C. Andersen Marathon. Aftalen er etårig, men tager udgangspunkt i en periode på fire år, som skal forhandles endeligt på plads i løbet af foråret.

- Vi er rigtig glade for aftalen med H.C. Andersen Marathon. Organisationen står bag en lang række succesrige fynske løb med maratonløbet i Odense som det store flagskib. Vi vil gerne understøtte spændende fynske begivenheder, der rammer et bredt publikum. Det gør de over 14 motionsløb, som arrangeres af H.C. Andersen Marathon, fortæller marketingchef i Sparekassen Faaborg, Erik Moretto.

Udover maratonløbet står H.C. Andersen Marathon blandt andet bag Nytårsløbet, Fynske Medier´s Etape- Marathon, Havfruestafetten og flere halvmaratonløb.

- Løb er utrolig populært. Samtidig vil vi meget gerne støtte op omkring de værdier, der ligger i en målrettet løbetræning og deltagelse i store løb. Det handler både om at sætte sig mål og nå dem i fællesskab. Det afspejler vores måde at drive bank på, forklarer Erik Moretto.

Tilfredshed hos H.C. Andersen Marathon

Hos H.C. Andersen Marathon er der også stor tilfredshed med aftalen.
- Vi er meget glade for den indgåede aftale med Sparekassen Faaborg, idet vi har mange fælles værdigrundlag, såsom engagement, kompetence, det at være initiativrige og ikke mindst at kunne finde de gode idéer, fortæller løbsdirektør Torben Simonsen fra H.C. Andersen Marathon.

Bryggeriet Vestfyen fortsætter som hovedsponsor sammen med Sparekassen Faaborg.
Desuden er det dejligt, at kunne indgå denne aftale, med det ledende fynske pengeinstitut, der lige som os ser vækstmuligheder, i henholdsvis finansverdenen som i løbernes univers, fortsætter løbsdirektør Torben Simonsen.

Gavn af sponsoratet

- Det handler også om at fremme fynboernes interesse for sundhed og motionsløb. Kan vi gennem et sponsorat i H.C. Andersen Marathon medvirke til at skabe attraktive idrætstilbud til fynboerne, så er vi godt tilfredse, forklarer Erik Moretto.

Også kunder og medarbejdere i Sparekassen Faaborg får gavn af sponsoratet.
- Vi har gennem sponsoratet muligheden for at tilbyde vores kunder og medarbejdere deltagelse i H.C. Andersen Marathons mange løb samt tillægsydelser som træningsprogrammer og foredrag om sundhed. Det har været en afgørende faktor for os, at vi her har en aftale, der direkte kan komme vores kunder og medarbejdere til gode, fortæller Erik Moretto.

Yderligere information:
Marketingchef Erik Moretto, tlf. 6361 1845 mobil 2349 5801
Løbsdirektør Torben Simonsen, mobil 3059 2444 ell. 2175 7592

Om bloggen

Henrik Lund Jensens billede
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • b-o-n-g-os billede
    har prøve at tilmelding mig.Eremitagemarathon.dk.Men adrssen er forkedt,er der nogen så kan hjælpe mig ? mvh anne christensen
  • Rasmuss billede
    Hej med jer. Jeg vil super gerne løbe BERLIN Marathon her i 2013, men har ikke et startnummer. Hvis du har et nummer du vil sælge, må du gerne tænke på mig
  • Torben Allan Mikkelsens billede
    Jeg er idémand og stifter af RigtigeMændErBusinessMænd / RMRBM, som du kan finde på Facebook. Vi er Danmarks måske mindste og måske sjoveste løbeklub. Se mere her og på FB. Rigtige Business Mænd er...
  • Stine Lykke Olsens billede
    Her vil jeg skrive løst og fast om min løbetræning, der dels foregår i Århus 1900, dels med cross-løb i skovene omkring Århus. Giv gerne feedback og er der andre cross-fans må I gerne kigge forbi!
  • pt65s billede
    Her vil jeg, forsøge at beskrive mit forsøg på at blive løber..

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14377:

Victor Knudsens billede
Owner of https://denyebedsteforaeldre.dk/ DeNyeBedsteForaeldre er websitet hvor du kan finde...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk