Jesper Olsen er klar til anden runde i 2011

Henrik Lund Jensens billede

Af Henrik Lund Jensen

Motionslob.dk: - Velkommen hjem til Danmark, Jesper. Du har været på løbetur fra Nordkap til Cape Town siden juni 2008. Hvordan vil du beskrive de fysiske og mentale udfordringer? Du har også oplevet mange kulturer undervejs, hvilke har været de stærkeste indtryk?

- Sjovt nok så har de mest positive indtryk været lande og kulturer, som jeg var temmelig forbeholden over for, mens jeg planlagde løbet. Steder, som helt sikkert satte grå hår i hovedet på min logistik-planlægger Phil Essam fra Canberra i Australien. Det drejer sig frem for alt om Sudan. Et land, som de fleste nok ved, at vi havde fået lagt os ud med igennem det seneste årti og hvor reaktionerne, i hvert fald som de blev skildret i medierne, var temmelig voldsomme: Den danske ambassade blev lukket, det danske flag brændt af osv. Da der er temmelig få mennesker, som rejser i det område, havde jeg ikke nogen stor mulighed for at lave en research på, hvordan det ville gå at løbe gennem landet. Det eneste, jeg kunne få at vide var, at de i hvert fald var skeptiske i relation til overhovedet at give mig et visum til indrejse i landet. Så det var uvist, om jeg overhovedet kunne forsættet løbet, når jeg nåede grænsen mellem Egypten og Sudan, som ville blive uigenkaldeligt sidste chance for at få formaliteterne i orden. Jeg kan garantere, at jeg brugte enhver en lejlighed i Egypten og også, mens jeg løb gennem Mellemøsten, til at udspørge lokale, som have besøgt Sudan!

I Cairo i Egypten var den danske ambassade heldigvis meget behjælpelig med at skaffe et visum på den sudanske ambassade – faktisk tog det mindre end en time for mig, og jeg må sige, at støtten fra de danske ambassader både i Mellemøsten og Afrika har været overvældende denne gang. Helt op til det punkt, at jeg ofte blev inviteret til at bo hos dem og ofte blev fulgt dagligt, mens jeg løb i de respektive lande.

Da jeg endelig nåede Sudan kunne kontrasten dårligt blive større til, hvad jeg havde kunnet høre i medierne, og hvad jeg selv oplevede: det var en venlighed, som overgår næsten alt, hvad jeg har oplevet tværs over 4 andre kontinenter. Det er naturligvis et meget tyndt befolket område. Sudan har Afrikas største areal, men samtidig er næsten 90 % ørken. Men hvor der boede mennesker, f.eks. i oaserne lige efter Sahara, var der næsten ingen ende på deres gæstfrihed – de insisterede på, at jeg satte mig ned og spiste med dem og i den første oase efter Sahara insisterede de endda på at forære mig en ladning dadler, som de lastede på min forsyningsbil, da de mente, at der var for langt til næste gang vi kunne forvente at finde mad. Men også meget spændende samtaler med de lokale, som er meget mere nysgerrige end fjendtlige i forhold til vores liv oppe i Europa.
 
Generelt må jeg sige, at jeg hurtigt følte mig mere sikker i Sudan end de fleste steder hjemme i Europa; måske til dels, fordi de ser helt anderledes på tyveri o.lign., men også fordi venligheden fra fremmede mennesker, man møder på sin vej i de lande er af en kaliber, som måske desværre er gået tabt mange årtier tidligere i den vestlige verden.

Hvad angår naturoplevelser, så står Sahara også højt på listen! Ørkenen er et sted i konstant forandring og omgivelserne er ikke, som jeg troede, endeløse dynger af sand. Snarere er der tale om en stadig skiften mellem bare solsvedne klipper, nogle gange decideret små bjerge, som rejser sig lodret fra sandet; andre gange grus, småsten, vulkansk klippe eller sand. Alt sammen i alle forskellige nuancer af hvidt, brunt, orange el. sort. Andre mennesker mødte jeg i gennemsnit en gang pr. uge, mens jeg løb gennem Sahara, så også på den måde var det en helt anderledes oplevelse.

Andre højdepunkter tæller f.eks. naturen i det arktiske Skandinavien, som jeg ikke havde rejst i tidligere, men som også viste sig at være en fascinerende oplevelse med midnatssol, mens jeg løb 500 km nord for Polarcirkelen. Også Rumænien med dets afsondrede bjerge i de indre regioner har indprentet sig: endeløse, tyste granskove, alene med babyjoggeren over øde bjergpas med sne og is i begyndelsen af den europæiske vinter. Små halv-sovende landsbyer, hvor noget af transporten stadig foregår med hestevogn og vandet hentes fra landsbyens brønd.

Motionslob.dk: - Hvad har drevet dig videre - trods sygdom, uheld og udsigten til endeløse udfordringer på landevejen?

- Først og fremmest er det jo udfordringen, der trækker; det at ingen har kunnet gennemføre det endnu. Jeg tror, hvis der allerede var nogle af de japanske, amerikanske eller russiske løbere, som havde kunnet føje Afrika eller strækningen nordlige til sydlig halvkugle til resumeét, så havde jeg nok ikke givet mig i kast med det. Men det betyder jo samtidig, at de udfordringer, jeg vælger, måske ikke er helt nemme – ellers ville der allerede være nogen, som havde overkommet dem.

Men det er en viden om, at jeg er nødt til at være meget minutiøs og grundig i forberedelserne og undervejs, som på samme tid også motiverer mig. Ting, der kan klares som lidt ’venstrehåndsarbejde’ motiverer mig nok ikke så meget, og så må man jo tage det ”hardship”, som den type motivation bringer, når man først står eller løber midt i et brændende varmt trope-scenarie.

En stor del af motivationen er også naturoplevelserne. Jeg tror de fleste løbere kender til glæden ved at opleve den lokale natur langs deres træningsruter; naturens og årstidernes stille skiften, forskellene alt efter hvilke tid på døgnet, man løber osv. Det er de samme ting blot tilsat en daglig forandring. Ikke pludseligt, men små forandringer fra en uge til den næste og fra måned til måned, mens natur og kultur skifter tværs over kontinenterne. Selvom det er en meget tidskrævende måde at ”rejse”, så er det efter min mening den mest intense måde at opleve den klode, vi bor på – og når jeg er allermest træt og måske stort set har nået grænsen for, hvad jeg kan overkomme, så er det en stor motivation, at tænke på, at det er en unik chance for bogstavelig talt at opleve vores verden skridt for skridt; alle forandringer, store som små. Det er meget få, der får den mulighed, så hvorfor give op, fordi det i perioder er lidt vanskeligt !

En anden faktor er, at jeg bruger meget lang tid på den mentale side af forberedelsen. Samtidig med, at det nok ikke kan gøres uden nogle årtiers langdistanceløb som baggrund, så er det også helt centralt, at man har tænkt udfordringerne grundigt igennem inden starten. Undervejs arbejder jeg meget med en indstilling, hvor det at give op simpelthen ikke er en mulighed. Det lyder måske ekstremt, men der er strækninger undervejs, hvor det måske lige i det aktuelle øjeblik virker umuligt og udsigten til forandring kan ligge meget langt ude i horisonten, måske uger el. måneder, og da er det vigtigt på forhånd at have aftalt med sig selv, at der ikke kan blive tale om, at ”smide det hele og tage hjem”. Og jeg må nok indrømme, at jeg fik brug for den mekanisme nogle gange på de sidste 7000 km inden Cape Town..

Motionslob.dk: - Kan du sammenligne med World Run I, fysisk og mentalt?

- Inden starten på World Run 2 havde jeg nok en forventning om, at det ikke bliver meget hårdere end Sibirien på den første løbetur. 7.500 km gennem stort set ubeboede områder, hvor indlagt vand, elektricitet, butikker o.lign. på lange stræk ikke var noget, som fandtes. Til gengæld en uovertruffen natur og en stor gæstfrihed, når der endelig var mennesker.

Det tog ikke mange måneders løb af den afrikanske del af WR 2 før jeg havde forstået, at Afrika på mange måder ville blive langt hårdere ! Indtil og med Sudan var det mest en eksotisk forandring samt udfordringer som nok var vanskelige, men samtidig spændende: fremmede kulturer, fremmede sprog (de taler ikke engelsk i Sudan, så det var om at få lært noget arabisk efter etaperne), en brændende varme på op til 53 grader,  mens jeg løb gennem Sahara. Men som sagt også et meget givende kulturelt møde med folk, som var langt mere nysgerrige end fjendtlige.

Denne situation vendte 180 grader i det øjeblik, jeg løb over grænsen til Etiopien: stenkast næsten dagligt på etaperne, tropesygdomme, som blev fast rutine et par gange om måneden de næste 10 måneder (!), stor fjendtlighed og en tendens til at se ”hvide” som udelukkende en chance for at få penge enten ved at tigge, eller det der er værre.

Fysisk er løbeudfordringen i sig selv ikke hårdere end WR 1, men specielt sygdomme og temperaturer på 35-45grader i gennemsnit under ca. 10.000 km af løbet gør, at det samlet er på et niveau for sig selv og jeg kan nemt se, hvorfor det ikke er lykkedes nogle andre løbere også fra de store ultranationer at gennemføre et løb tværs gennem Afrika: det er simpelthen en næsten umulig miks af varme, feber på en daglig basis, mangel på frisk vand og mad samt et ”kulturelt stress” som tit kan blive en afgørende faktor i forhold til motivationen.

Samtidig var også savnet af familie og venner stort denne gang. Måske, fordi den kulturelle kontrast var så ekstrem denne gang; når man på 10. måned i træk sætter sit telt blandt skrigende lokale og lerhytter bliver lysten til f.eks. ”dansk jul” eller blot en dagligdags ting som det at kunne gå ind i en butik og købe, hvad man har brug for eller kunne tage et brusebad, til en stor ting og et virkeligt føleligt savn på en daglig basis.

Nu var jeg jo også blevet kæreste med Sarah undervejs, og selvom hun kom og besøgte mig og løb med i Afrika, så kunne jeg godt tænke mig at vise hende Danmark – vi løb sammen de 5 dage gennem Danmark, men det var temmelig travlt – og også at besøge hende hjemme i Australien. Og begge ting er der jo en chance for, mens jeg restituerer inden 2. halvdel af løbet !

Men der er naturligvis også store positive oplevelser, ellers ville jeg ikke være forsat hele vejen til Cape Town. Først og fremmest er der en natur som endnu engang er fascinerende og altid byder på nye oplevelser for hvert løbeskridt; tropeskove, ørkener, højsletter, bjergpas, og ikke mindst også den arktiske del af Skandinavien, som var en meget positiv overraskelse med en uforlignelig, men også barsk natur.

Motionslob.dk: - Hvordan har det været at løbe sammen med andre, Sarah i bidder undervejs, og klubløbere m.fl.?

- En anden del af de positive oplevelser, som gør, at man forsætter trods næsten uoverstigelige strabadser, er netop den support, som kommer fra andre løbere. Denne gang havde jeg jo selskab af Sarah fra Adelaide i Australien de første 7000 km (en meget stærk løber, som har vundet mange internationale multidags-løb og f. eks. har en pr. på 713 km for 6-dages løb). Det betyder meget, at man kan dele oplevelserne og også, at man på de hårdeste dage kan sige til sig selv: ”Well, det er lige så vanskeligt for hende. Hun klarer det, så der er jo ikke så meget at pive over !”

Det var også tit, at jeg havde selskab af lokale løbere i Østeuropa, i Mellemøsten og Sydafrika, der som sagt var en helt anden oplevelse end resten af Afrika. Men også Danmark bød på en opbakning langt over hvad jeg kunne have forstillet mig – på strækningen fra Helsingør til København var arrangeret et ”World Run maratonløb” med over 100 løbere, som ventede ved etapens start. Fantastisk !

Som det var tilfældet også i World Run 1 var interessen i Finland uovertruffen. På 1.400 km havde jeg selskab på samtlige etaper og de stillede sågar en forsyningsbil med chauffør samt alle overnatninger til min og Sarahs rådighed. Deres interesse for ekstremløb er næsten umættelig og jeg var undervejs stadig i kommunikation med dem:  f.eks. kom en løber ned og deltog i mere end 1 måned på etaperne i Mozambique’s øde luftfugtige sletter og deres sports-tv sendte jeg månedlige video-reportager til undervejs.

Motionslob.dk: - Hvordan er udsigterne omkring en fortsættelse fra Sydamerika til New Foundland?

- Først skal jeg jo have tropesygdommene rystet helt af mig. Det var en alvorlig streg i regningen, at skulle slås med feber og infektioner om ikke dagligt så på næsten ugentlig basis, og det fjerner evnen til at restituere effektivt fra en etape til den næste.

Men det burde ikke tage mere end et par måneder, og starten fra Punta Arenas på Sydspidsen af Syd Amerika er berammet til den 1.1 2011 – det er så tæt på Antarktis, at jeg helst skal starte midt om sommeren, som svarer til vores vinter på den nordlige halvkugle; derfor datoen 1. januar. Og også for at få mulighed for at holde jul sammen m. familien…..

Den sidste del strækker sig jo over ca. 20.000 km også, så det kan let blive en længere periode inden næste jul med familien.. Men også udfordringer, som jeg ser meget frem til at prøve kræfter med: et bjergpas i Andesbjergene på 4.000 m som skal klares, en lang strækning tæt på Antarktis, nogle kulturelt meget spændende områder i Peru og Chile samt, forhåbentligt, at nå Nordamerika, hvor jeg efterhånden har mange venner i ”the running community”.

Motionslob.dk: - Hvad sker der i disse uger i dit liv i Danmark, foredrag, restitution, træning?

- Først og fremmest havde jeg en lang af-rapportering til Ecco, som jo er min hovedsponsor. Navnlig tilbagemelding på deres løbesko, som jeg er med til at udvikle – de er nået meget langt på de sidste 4 år og er nu på et punkt, hvor de begynder at kunne måle sig med ”top 3” af de store løbeskoproducenter, så det er spændende proces at være en lille del af og faktisk noget af det, som inspirerer mig her i WR 2. Man får jo næppe en meget længere eller mere ekstrem test af en sko, som de siger derovre i Tønder!

Men der bliver også tid til foredrag. Specielt herhjemme, hvor jeg jo også havde fornøjelsen af at holde foredrag efter WR 1. Denne gang er der et stort videomateriale at bruge af, navnlig fra de dramatiske højdepunkter i Afrika. Af det lidt mere specielle, har jeg fået en forespørgsel på et foredrag i Kina. Men jeg ved ikke helt, hvor meget engelsk, de taler – det lader til, at de forventer jeg holder det på kinesisk, hvad der nok kan volde lidt problemer trods de mange små stumper af sprog jeg efterhånden har samlet op rundt omkring i verden…..

Vi siger mange tak til Jesper og ønsker held & lykke med de kommende udfordringer….
 

Billeder

Om bloggen

Henrik Lund Jensens billede
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14819:

Lundby LØBs billede
Arrangerer løb med distancer på 5 km, 10 km og Halvmarathon. Herudover virtuelle løb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk