Hjertelig stemning i Odense

Henrik Lund Jensens billede

Den anden udgave af I Form Hjerteløb var begunstiget af fint løbevejr. Varierede ruter gav gode løbsoplevelser for de 600 deltagere.

Af Henrik Lund Jensen

Ved sommertidens ophør har man ofte en frisk fornemmelse om morgenen. En times mere søvn er heller ikke den dårligste optakt til et løbsarrangement. På denne sidste oktober-søndag står programmet på I Form Hjerteløb i det østlige Odense. 5 og 10 km, der også inkluderer en klasse for walkere, bydes der på i det fine efterårsvejr, hvor solen sende sine milde stråler ned over de mange løbere, som er dukket op ved Bækholmskolen. Lidt hektisk er der på denne formiddag, hvor deltagerne står i toiletkøer, klæder sig om og gør sig klar. Sådan skal det være, og sådan er det altid.

Fin rute

Opvarmningen samler virkelig mange af deltagerne, og der en gang i benspjæt og squats på P-pladsen foran skolen, hvor musikken gjalder og instruktørerne leverer pep talking og gode råd. Løbsspeaker Per Juhl informerer på sin sædvanlige oplagte facon om stort og småt inden starten. Og, så tælles der ned fra 10……Alle starter samtidig, og efter få meter drejes der ind i skoven. Ad fine, bløde stier går det derudad, og en bakke eller to bliver man også budt på undervejs. Ved 3 km skilles de to ruter, og på 5-eren løbes der gennem skoven og ud til en af de større omfartsveje, hvor der er god plads på cykelstien. En flot oplevelse, især i dette vejr. Desværre møder vi en strid vind mellem 3,5 og 4,5 km, hvor en 5 km ofte gør mest ondt. I slutfasen deles ruterne igen, og 10´erne skal ud på yderligere nogle sløjfer. På den korte har vi 4-5 sving til sidst omkring skolen, som man godt kunne undvære, for de gør ondt. Men så er det forjættende mål da heldigvis i sigte.   

Glade deltagere

To løbeveninder fra Otterup har taget turen til Odense. Både Iben Kofoed og Lene Jensen giver ros til arrangementet, hvor de deltog på 10 km: - Ruten er rigtig flot og udfordrende, også fint med nogle bakker undervejs. Det er fedt at løbe i varieret terræn, der samtidig går gennem skov. Enkelte steder er der single tracks, som giver en ekstra dimension, hvor man lige skal finde sin plads i feltet. Ellers fungerer det fint derude, hvor også de professionelle heppe-piger er gode -  og i mål, hvor også forplejningen er helt ok. Der er ikke nogen speciel grund til at vi deltager i Hjerteløbet, vi synes bare distancen er god, og det er jo helt fint at støtte et formål, samtidig med at man løber en 10 kilometer en søndag formiddag, siger de to friske Otterupløbere, der begge kommer pænt under de 50 minutter. I begyndelsen af oktober var de begge med i Halvmarathon Kvinder ved H.C. Andersen Marathon.

Mange præmier

En fejlvisning ude på 10 km-ruten gav forvirring og frustrationer for en gruppe af de hurtigste løbere, der missede ca. 1 km. I mål blev tider og fejlløb dog korrigeret af løbsledelsen, så alle fik de præmier og placeringer, de havde gjort sig fortjent til. Og, præmier er der mange af i dette løb. Fine placeringspræmier og mange lodtrækningspræmier på startnumrene. Der var fyldt godt op på mange cyklers bagagebærere og i bilerne på vej hjem fra I Form Hjerteløb 2015 i Odense. En god søndag i sundhedens tegn. Hjerte rimer på smerte, og det mærkede vi på de afsluttende meter på løbeturen. Men hjertet er også en del af kærligheden og hjælpsomhedens univers. Og, det kunne vi også tage med os hjem på denne solrige søndag.

Om bloggen

Henrik Lund Jensens billede
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Claus Heiberg Christensens billede
    Tja
  • pixis billede
    Hvad laver en motionsløber når hun IKKE lige løber ??? det og meget andet vil du kunne læse om her på bloggen, som først og fremmest bliver min personlige træningsdagbog. Jeg skal efter længere tids...
  • Sebastian Percy-Smiths billede
    Arrangør af Rio Maraton
  • Henriettes billede
    Er nybegynder, eller faktisk overhovedet ikke startet endnu, men har længe ønsket mig at komme igang med at løbe (Det ser så sundt og fornuftigt ud ;) så med oprettelsen af denne blog håber jeg at...
  • Tim Hansens billede
    Min blog vil handle om de ting som sker omkring mig og i mit hoved. Både når jeg løber motionsløb men også når jeg træner runde om i Furesø Kommune.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13916:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør