Gribskovløbet vundet af NORDTRIMMER

Henrik Lund Jensens billede

Solen vidste ikke, om den skulle le eller græde til årets løb i Gribskov, men det skyldtes ikke fremmødet som havde tilmeldingsrekord med tæt på 1500 deltagere.

For 38. gang arrangerede FIF Hillerød Atletik efterårets store motionsløb i Gribskov på tre fine distancer, som er overkommelige for alle aldersklasser: 2½km børnerute, 7½km unge og voksne og 12,4km for voksne. Det havde regnet hele natten før løbet, så skoven var godt smattet, men da startenskuddet gik af lysnede det foroven, og solen kiggede frem bag regntågede skyer. Den mudrede skov havde en del ”bagglid”, og det påvirkede løbstiderne i negativ retning. Alligevel var man kun 11 sekunder fra sidste års løbsrekord.

Løbeklubben Nordtrim vandt løbets 7½ km distance med den unge Rune Knudsen i tiden 28,58 minutter. Der var kun 3 sekunder mellem nr 1 og nr 2, og det kom lidt bag på Rune, for han havde slet ikke set den bagfra kommende modstander, Andreas Maarslet, idet han stillede i andet startfelt. Synd at de to hurtige løbere ikke havde mulighed for at spotte hinanden, for så var vindertiden måske blevet endnu bedre. Der var 24 sekunder ned til nr 3, Henrik Dufke Hansen. Hurtigste kvinder blev Camilla Spagner 31:33, Vibeke Hansen, SNIK 32:13 og Kirsten Albert 34:08. Nordtrims Vivian Nebel blev nr 4 i tiden 37:54.

Løbets lange distance blev vundet af Michael Jeppesen i 42,13 minutter. Nr 2 blev Niels Chr Fredslund i 42:42 og Henrik Skov Andersen, SNIK i 43:18. De tre hurtigste kvinder blev Lotte Stern 43:18, Astrid Røigaard 46:44 og Mette Tornøe 46:51. Nordtrims Kenneth Nebel opnåede en 8. plads i tiden 46:27.

Hos børnene blev der også løbet stærkt. Især drengene imponerede. Jens Hanghøj Gjersøe løb de 2½ km på 10,12 minutter efterfulgt af Mads Dybdahl Hjulgård i 11:04. Pigerne fulgte godt med lige efter. Caroline Corfitz Mather løb i 12:00 og Rebecca Dybdahl Hjulgård i 13:09. Nordtrims Liv Birkkær Larsen blev nr 20 i tiden 17:45.
Nordtrim deltog med 55 løbere, og de mange blå klubtrøjer gav medlemmerne ekstra styrke, så de følte ”The Team Spirit”, og det resulterede i at mange nordtrim’ere kom under 1-times grænsen, som er et godt, men også udfordrende mål at sætte sig på en 12,4 km distance. 14 løbere fra Nordtrim fik presset sig under den eftertragtede 1-times grænse. Det drejer sig, udover 15km-klubmester Kenneth Nebel, om 10km- klubmester Rasmus Pedersen 54:12, Jesper Larsen 54:43, Jeppe Rydahl 55:29, Jørgen Forsberg 55:51, Brian Bak 56:53, Thomas Egesø 56:53, Thomas Wagner Sødring 56:58, Michael Hughes 57:27, Christian Bitsch 57:28, Mogens Holm 57:45, Morten Udsen 58:44, Annie Gyde Pedersen 59:17 og Jesper Pedersen 59:22.
1357 løbere gennemførte løbet med registreret tid, fordelt på distancerne med 455 mænd og 189 kvinder på 12,4 km, 305 kvinder og 243 mænd på 7,5 km, 84 piger og 81 drenge på 2,5 km.

Nordtrims Maraton Træningshold startede først i september med et minimums krav om at være i stand til at løbe 10 km uden pause. Allerede 1½ måned efter løbes der både 10km, 12km, og de næste søndage frem til nytår vil man begynde at bevæge sig ud på længere distancer som 15km, 18km og 21km i Tisvilde Hegn. Målet er efter otte måneders træning at stille op på hel- eller halvmaraton distancen enten til B.T. Halvmarathon eller Copenhagen Marathon i foråret 2011.
Nordtrim henvender sig primært til motionister fra Gribskov Kommune, men også løbere fra nabokommunerne er velkomne til klubbens aktiviteter. Klubbens slogan lyder ”Vi løber os høje i NORD”, og det passede fint til årets Gribskovløb med en flot deltagelse og en dejlig stemning i den efterårsprydede skov. Klubben lægger vægt på at alle, der stiller op til konkurrence, fremmøder i klubdragt. Det giver holdfornemmelse og samhørighedsfølelse, påpeger klubbens formand, Søren Thilst Grande.

Klubben holder stadig åbent for nye deltagere til Maratontræningen, men man skal ikke vente for længe, for så bliver det svært at følge med. Træningen er både progressiv i sin gradvise opbygning og differentieret mht løbehastighed, idet der løbes på tre intensiteter: 5 minutter pr km (12 km/t), 5:30 minutter pr km (11 km/t) og 6:00 minutter pr km (10 km/t). Maratontræningen varetages af instruktører fra klubbens egne rækker. Der er i år 6 løbetrænere og 12 fartholdere til at holde styr på ”maraton-tropperne”.

Træningen finder sted hver tirs- og torsdag kl 18 i Helsinge by med start fra Helsinge Hallen, og når vintertid er slut rykker man til Valby Hegn. Om søndagen foregår det kl 9 i Tisvilde Hegn med mødested: Bækkebro P-plads på hjørnet af Bækkebrovej og Frederiksværkvej. Yderligere oplysninger www.nordtrim.dk

Modtaget fra Søren Grande, TAK

Om bloggen

Henrik Lund Jensens billede
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Tasserjass billede
    I denne blog vil jeg give nogle små historier på hvordan det går med mine løbetur efter en slem slem basket skade og alt for mange nedture gennem årene. Derfor også prøve at beskrive hvor surt det...
  • René Gadeberg Kellers billede
    Her vil jeg prøve at beskrive min vej mod målet, som VAR et marathon inden jeg fyldte 40 år og nu BARE er et marathon. Alle er velkomne til at stille spørgsmål og kommentere på bloggen...
  • Anne-Liz C. Buntzens billede
    Du skal ikke have større sko når du bruger fod-indlæg - det er indlægene der skal tilpasses dine sko. Super tynde fodindlæg - ortopædisk korrekte - som kun fylder der hvor de skal løfte og støtte....
  • tanja nielsens billede
    Jeg er arrangør for første gang af et ekstremløb og motionsløb på sæby havn. Det er et 6-12-24 timers løb for singleløbere eller som stafethold for alle . Her på bloggen vil jeg skrive om mine...
  • Mads Merrilds billede
    Så er der kommet gang i benene igen og det går for fuld damp, jeg regner med at skulle løbe Korup ½ marathon d1/4 2012 og måske Vejle Ådal igen i år

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14186:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019