Fascinerende sport

Henrik Lund Jensens billede

Som en lille dreng frem mod juleaften glæder jeg mig helt vildt til OL-konkurrencerne i skiskydning. Med lige dele slet skjult forundring og lettere hovedrysten besvarer familien meldingen om, at hverdagen og weekendens dagsprogram vil blive indrettet i forhold til den aktuelle, tv-transmitterede elitedyst i biathlon.

Forsøg på at forklare passionen for andre ikke-fans løber ofte ud i sandet, fordi partneren ikke helt har fattet præmissen, den grænseløse fascination af de bedste udøvere i denne vintersportsgren, som slet ikke har danske udøvere, et par enkelte grønlandske, men som domineres af skiløbere og skytter fra Norge, Sverige, Rusland, Tyskland, Østrig og Frankrig. Hvordan i alverden kan du holde med en kvindelig biathlet fra Hvide Rusland?

Svaret skal søges i indlevelse og et følelsesmæssigt engagement, parret med imponerthed over de præstationer, der lægges for dagen i denne multisportsgren. Har man blot én gang oplevet seancen live, er man totalt solgt. Den atletiske kunnen på de to brædder i fornem skøjteteknik, farten, balancen og timingen. Den indstuderede teknik ved skydningerne, der enten foregår liggende eller stående. Det taktiske element omkring hastigheden af de afgivne skud. Lydene. Både det høje "pling", hver gang, der afgives skud. Suset, når de veltrænede skiskytter drøner forbi ude på løjpen. Og brølet fra publikum, når der rammes plet, især på alle fem skud. Man føler efte nogle gange, at man kender den enkelte udøver personligt.

Efter vinterens World Cup-konkurrencer på vintersportssteder som Östersund, Obersdorf, Antholz, Hochfilzen og Ruhpolding med titusindvis af medlevende tilskuere og et million-publikum foran skærmen kulminerer det hele i Whistler ved Vancouver. Efter by- og showløb på rulleski og det delvis indendørs stævne ved fodboldklubben Schalkes arena med 50.000 på lægterne er det nu blodigt alvor, hvor det ultimative presses ud af de aktive. Kampen om olympisk guld, sølv og bronze.

Skiskydning er top-sport, der leveres af udøvere, som træner mange timer hver dag, året rundt. Det er også spænding undervejs under de enkelte konkurrencer, der har hver sin karakter og interessante højdepunkter. De lange distancer over 20 og 15 km, hvor et fejlskud koster ét minut, og hvor den fysiske udholdenhed er essentiel. Sprint-løbene på 10 og 7,5 km, hvor der skal løbes efter gefühl og disponeres i et hurtigt tempo.
Strafomgangene er med til at forhøje spændingen.

Forfølgelsesløbet/jagtstarten er rendyrket og fortættet
højspænding, hvor det afgørende spørgsmål er, om det lykkes de bagfra kommende at indhente de tre bedste fra sprintløbet. Men toppunkterne er og bliver den samlede start over 12,5 og 10 km og stafetløbene. Når 30 skiløbere starter i et fælles ridt mod medaljeskamlerne, er der dømt både høj puls og nedbidte negle hos tilskuerne. Hvordan lægges taktikken? Hvem tager føringen? Hvem lurepasser på de to første skydninger? Hvem lave fejl, fumler med patronerne, skyder på den forkerte skive eller glemmer at skyde liggende, hvor det skulle være stående - og omvendt?

Skiskytterne har hver deres eget temperament, deres egen personlighed.
Kongen er 36-årige, norske Ole Ejnar Bjørndalen, der med perfektionisme og vinderinstinkt på nærmest umættelig vis har hentet 42 medaljer og umådelig megen hæder ved de mesterskaber, han har deltaget i gennem snart tyve år.
Kronprinserne er den lynhurtige landsmand Emil Hegle Svendsen, den temperamentsfulde tysker Michael "Michi" Greis og det østrigske stortalentet Dominik Landertinger. Men også svenskere, polakker, russere og franskmænd blander sig i topstriden.

Hos kvinderne skal det blive spændende at følge kampen mellem svenskere og tyskere. Den unge, suveræne Helena Johnson og den erfarne Anna Carin Olofsson-Zidek (med tysk træner!) mod de bedste tyskere med rødhårede Katie Wilhelm, publikums (og mændenes) yndling Magdalena "Lena" Neuner og den træfsikre Andrea Henkel. Med outsidere i form af russiske, franske og hvide-russiske udøvere i tætsiddende kampdragter.

Uden en fikst komponeret tv-sending er det ikke muligt at blive tændt af skiskydning. Close-up billeder af udøverne ved skydestedet, hvor hver en bevægelse registreres. Hvor mikrofoner videreformidler åndedræt og fysisk belastning. Kombinationen af computer-teknik, der formidler skydningen, mellemstillinger og den aktuelle løbstid. Og rullende kameraer, der giver et meget fint billede af fart og tempo undervejs på løjpen. Samtidig et løbende regissør-arbejde, hvor trænere, hjælpere og konkurrenter følges.
Op- og nedture, skuffelse, glæde, tårer og udmattelse. En fortælling, der kommer hjem i stuen via kompetente kommentatorer, hvor tyskerne på ARD og ZDF er helt suveræne. Analyser, tekniske forklaringer, petit-historier fra kulisserne og intens medleven.

Som tv-seer kan du vælge dine egne favoritter undervejs. For stillingen skifter hele tiden, når der skal skydes. Den førende er pludselig dumpet ned som nummer 7 efter to strafrunder. Nummer 22 i sprintet har kæmpet sig op som nummer tre efter fejlfrie skydninger. Hvem skal der satses på i stafetløbene? De hurtigste eller de mest træfsikre med en kvote på 88 %?

Hver konkurrence har sit eget liv, sin egen dramaturgi. Takket være sublime aktører og flot tv-formidling. Jeg kan næsten ikke vente, til startskuddet lyder.
Det sker på lørdag, klokken 22.00 dansk tid. God fornøjelse!

Se mere på biathlonworld.com

#1

Rikkes billede

Hej Henrik.
Jeg synes ikke jeg kan se din mail adresse nogen steder her... Ville skrive til dig om Øresundsbroen. Kan du ikke sende mig en mail. rbl@oure.dk
Kh Rikke

Om bloggen

Henrik Lund Jensens billede
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • JanePetes billede
    Hej Jeg søger startnr. til Helvedet i Nord 10,3 km, da det er et fedt løb. Jane@andersenpetersen.dk KH Jane
  • henrietteks billede
    på min blog vil jeg nok primært skrive om løb eller de mål jeg har sat mig eks, kvinde tri her til Juli 2011 og mit halvmarathon både her i maj og septmeber i Odense-om jeg når det:) så det bliver...
  • Bramming IF Motions billede
    Udover testløbene, vil jeg på denne blog, forsøge at beskrive nogle af de løb jeg deltager i, men ikke selv skal være testløber på.
  • Jyt's billede
    Det kan jeg så ikke . . . .men jeg kan løbe 100 meter :-) … og det er da en start
  • Tim Hansens billede
    Min blog vil handle om de ting som sker omkring mig og i mit hoved. Både når jeg løber motionsløb men også når jeg træner runde om i Furesø Kommune.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14837:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk