Det var en løbe-and

Henrik Lund Jensens billede

Det var en AND
af Henrik Lund Jensen

I weekenden var der i en række medier en omtale af en amerikansk undersøgelse omkring "moderne løbesko", der belaster ankler, knæ og hofter. Ikke blot postulerer den amerikanske forsker, at almindelige løbere udsætter sig for ekstra risici for slidgigt, selv om testpersonerne kun løb 22 km i gennemsnit om ugen. Det er ikke tilfældet, for der skal langt flere kilometer til, hvis løbere erhverver sig en større risiko end "normal-befolkningen". Men der er også andre skjulte dagsordner omkring denne forskning.

Se her, hvad www.videnskab.dk skriver:

Under overskrifter som 'Bare fødder er bedre end løbesko' og 'Moderne løbesko belaster knæene' kunne flere medier søndag berette om en opsigtsvækkende amerikansk undersøgelse, som angiveligt viser, at det belaster leddene i ben og hofter mere, hvis man løber i løbesko, end hvis man løber barfodet.

Omfanget af frostskader ved barfodsløb havde forskerne ikke undersøgt, men det var nu heller ikke derfor, vi her på videnskab.dk valgte at droppe historien.

Hver uge kommer der et hav af den slags historier om ny forskning, primært fra USA. Og de er ofte af svingende kvalitet. Enten har forskerne blot spurgt en håndfuld af deres studerende eller også har de publiceret deres resultater i et videnskabeligt tidsskrift af tvivlsom karakter.

I dette tilfælde var tidsskriftet vist fint nok. Forskerne havde fået deres artikel i 'PM&R: The Journal of injury, function and rehabilitation', som godt nok kun er et år gammelt og derfor endnu ikke har fået en 'ranking', som er karakterskalaen, som de videnskabelige tidsskrifter bedømmes ud fra. Men det udgives for en stor amerikansk lægeforening af det respekterede videnskabelige forlag Elsevier og har forskere fra store, etablerede institutioner i redaktionskomitéen.

Den videnskabelige artikels hovedforfatter, Casey Kerrigan, har også titlerne i orden. Hun er professor og afdelingsleder på University of Virginias School of Medicine og samtidig professor i sportsmedicin.

MEN hun er tilfældigvis også leder af virksomheden JKM Technologies LLC, der sælger The CDC Suspension System, en skoserie, der er en "revolution i fodtøjsteknologi", som der står på firmaets hjemmeside. Så et stykke forskning, der stiller spørgsmålstegn ved nytten af eksisterende løbesko passer som - ja, undskyld - fod i hose for Kerrigans firma.

Men det videnskabelige arbejde konkluderer egentlig blot, at løbesko laver en anderledes belastning af foden end løb på bare fødder. Hvilken belastning, der er værst, siger undersøgelsen ikke noget om.

Som seniorforsker og lektor Henning Langberg fra Institut for Sportsmedicin (ISMC) og Københavns Universitet sagde til vores journalist, da han ringede for at få en dansk eksperts vurdering af forskningen:

»Man kan ikke sige på baggrund af denne artikel, at løbesko skader leddene mere end at løbe i bare tæer. Der er en anderledes belastning, men der er ingen, der ved, om det er godt eller skidt.«

Ergo: Bare fødder er IKKE bedre end løbesko.

Den historie sælger bare ikke så godt. Hverken aviser eller nye, smarte sko.

#1

Anders822s billede

Hej Henrik

Jeg faldt tilfældigvis over din blog, og ville spørge dig om du har ændret mening omkring barfodsløb, efter at de samme resultater er blevet publiseret i Natur?

http://videnskab.dk/composite-3759.htm.

Mvh
Anders

Om bloggen

Henrik Lund Jensens billede
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14682:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk