Marathon om vinteren

Tor Rønnows billede

Marathon om vinteren... det lyder umiddelbart som en ond drøm... og rigtigt, det kan det også være... det kan i hvert fald være modbydeligt hårdt at skulle kæmpe med sne og is oveni den jo grundlæggende hårde dyst, som et marathonløb altid er. For almindelige mennesker som træner op til f.eks. Copenhagen marathon lyder det sikkert som galematias at løbe marathon i frost og sne.. og ja, det er det måske også... det er i hvert fald meget anderledes at kæmpe sig igennem måske 25 km i sne end at fuldføre et storbymarathon i en forårsmåned.

Ikke desto mindre har vi i Danmark denne vinter set et mylder af marathonløb siden sneen kom i december. Det er faktisk en nyhed, for normalt har der kun været tre-fire-fem løb IALT i perioden december-marts, begge måneder inklusive, men dette tal er vel mindst femdoblet i år, ikke mindst takket være den nye trend med små marathonløb, herunder Cannonball-marathonløbene, som jeg tidligere har beskrevet.

At det er glat om vinteren fik vi en forsmag på til Gudenå/Vorup Enge midt i december 2009, og allerede en uge senere, juleaftensdag (!), løb vi så rundt i det fynske landskab itrukket hvid vinterkåbe, og dage senere var der igen sne til GARMIN Rudersdal Cannonball.


GARMIN Rudersdal Cannonball 17 - ved Furesøen

Et af de traditionsrige marathonløb i december, Socialmarathon på Amager, blev så underligt nok helt snefrit, og dermed kom årtiets sidste marathon forholdsvist nemt i hus - og tak for dét. Iøvrigt, nu vi er ved det, så kan jeg oplyse, at Socialmarathon takket være nye kræfter kommer til at fortsætte, herligt, så kan man allerede nu sætte kryds i kalenderen 31-dec-2010.


Socialmarathon 2009 - ved Operaen

Dårligt var 2010 startet før der var Tømmermændsmarathon 1 januar i Skodsborg og en række andre meget små løb, men sådan helt rigtigt blev der først taget hul på det nye marathonår med det traditionsrige Kalundborg Vintermarathon, den klassiske dyst på Røsnæs i blæst og kulde. Dét var vinter med mega-V !


Kalundborg Vintermarathon 2010 - Erik Johnsen beskytter ansigttet

To uger senere var der atter bunker af sne ved præmieren på det særdeles hyggelige og smukke Dr. Nielsens marathon i Vejle,


Dr. Nielsens Vinterhygge 2010

sne ved ditto præmiere på Vestegnsmarathon,


Vestegnsmarathon 2010

og endnu mere sne ved den efterhånden etablerede klassiker Holstebro marathon på en iøvrigt rigtig smuk løbedag.


Holstebro marathon 2010

Ja, så der bliver alstå løbet marathon vinteren til trods. Skulle man nævne nogle tips til disse vinterløb, så er det selvfølgeligt at klæde sig forsvarligt på og huske ikke mindst ordentlig beklædning til hoved og hænder... jeg løb selv med mine skihandsker til de sidste par løb.

Derudover er det vigtigt at afstemme tempoet efter forholdene, og være særligt påpasselig ved så godt som hvert skridt. Til sidst må man nok anføre, at man simpelthen bør skære lidt ned i sit udendørs løbepensum her i snetiden, det vil automatisk nedsætte risikoen for skader, pludselige fibersprængninger og andet, som kan være uheldige bivirkninger af de vanskelige og potentielt farlige forhold.

Forhåbentligt er det snart slut med disse vintermarathons, nu vil vi gerne videre, så den mere normale træning osv. kan komme på programmet.

Eller er jeg den eneste, der ser frem til foråret ?

Venlig hilsen Tor Rønnow

#1

Mogens Pedersens billede

Hej Tor

Du er IKKE den eneste der ser frem til foråret Smile

Personlig har jeg valgt at træne en del på løbebånd det sidste måned, det har jeg aldrig gjort før. Det er bare ved at være for meget at man hele tiden løber rundt som bambi på glatis.
Det er lidt kedelig bare at "stå" indendørs og køre km ind på kontoen. Det gør nok at man glæder sig endnu mere til sol og grønt græs.

Hvor bliv den globale opvarmning af ????

MVH
Mogens Pedersen

#2

Morten H. Kristensens billede

Vinterløb er klart noget af det bedste jeg ved. Her er der en del udfordring du ikke finder på andre årstider. Men som man kan se på nogle af billederne er det vigtigt at beskytte sig mod kulden. Som det ses på billedet med Erik Johnsen er der mange måder. Man kunne jo også kigge forbi www.frimersport.dk

hilsen Morten

Om bloggen

Tor Rønnows billede
Megaløber Tor Rønnow, medforfatter til "ELSK AT LØBE", deler her ud af sine oplevelser med løb i hele verden. Læs mere og se billeder fra alverdens marathonløb på www.temperance.dk

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14718:

RunTogether Danmarks billede
RunTogether er et motionsløb til fordel for Børns Vilkår...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk