Kom forår og stofskiftekondition !

Tor Rønnows billede

Vi er nu i det lyse halvår og foråret rammer os som en tsunami af blomster, dufte og farver lige om et sekund. Hvor herligt !

Det er nu, man skal vågne fra sin løbemæssige vinterdvale, og det er nu, at man med fordel kan opbygge sin kondition til gavn for resten af årets udfordringer. Som beskrevet i "ELSK AT LØBE" så taler man om to typer kondition, nemlig kredsløbskondition og stofskiftekondition. Kredsløbskonditionen er knyttet til dét, som de fleste nok kender som deres "kondital", altså kroppens kapacitet for at optage og transportere ilt ud til musklerne. Vi ved nok allesammen, at det er sundt at holde sin kredsløbskondition ved lige og hvilke livsstilssygdomme, man samtidigt forebygger herved. Det kan man læse om i bogen, og såmænd så mange andre steder.

ELSK AT LØBE - med Maratonbogen

Hvad man derimod nærmest KUN kan finde tilgængeligt i "ELSK AT LØBE" i lægmandssprog, det er forklaringen af begrebet stofskiftekondition, et begreb, som vi formentlig kommer til at kende meget bedre at kende i årene forude. Og hvorfor så dét ? Jo, for stofskiftekonditionen er mekanismen bag muskelcellernes udnyttelse af ilten og dét stofskifte, som i denne sammenhæng er aktivt i forbindelse med såvel lagring af muskelglycogen samt forbrænding af både sukker og fedt. Kort fortalt er det sådan, at des bedre stofskiftekondition man har, des bedre vil man præstere i løbemæssig sammenhæng. Det skræmmende er, at man kan miste "mange procenter" af sin stofskiftekondition på meget få dage, så opfordringen i bogen og herfra er, at man holder sig fysisk aktiv dagligt !

Begrebet stofskiftekondition burde faktisk rydde avisernes forsider som "breaking news", men det tager åbenbart sin tid for menneskeheden at forstå, hvor ekstremt vigtigt denne kondition er, og hvor meget den betyder for din evne til at omsætte energi, til at præstere, til at løbe langt, til at holde din vægt, osv. Mit tip er, at du vil finde dit liv transformeret, når først tiøren falder.

Så kom forår og stofskiftekondition, kom med ud i det fri, løb og vær glad, det er nu, det hele sker !

mvh. Tor Rønnow

PS: Du kan købe "ELSK AT LØBE" her.

#1

Per Jensens billede

Jeg har lige fået bogen i fødselsdagsgave. Jeg skal løbe mit første marathon i Odense til september. Jeg har nu læst 3/4 af bogen. Og jeg må blot sige. SUPER BOG !!!!!!!!!!!! glæder mig helt vildt til Odense, selvom jeg nok er klar over de opgaver der kommer. Men jeg glæder mig.

Om bloggen

Tor Rønnows billede
Megaløber Tor Rønnow, medforfatter til "ELSK AT LØBE", deler her ud af sine oplevelser med løb i hele verden. Læs mere og se billeder fra alverdens marathonløb på www.temperance.dk

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14745:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk