Jeg elsker min coach !

Tor Rønnows billede

Det er lidt over 4 år siden nu, at ordene faldt således "ELSK AT LØBE". Idag vil jeg så tilføje "... som din coach har planlagt!".

Ja, det skal ikke være nogen hemmelighed, at styrede træningsforløb og individualiserede, personlige løbetræningsprogrammer er det nye sort. Det er ikke tilfældigt, at det netop er nu, at Spartas elitetræner Claus Hechmann er aktuel med sin bog "Træn som eliten", at så mange tager på food-bootcamps, løfter kettlebelts under instruktion og hvad der ellers sker af alskens sager ud i dyrkelsen af personlige ambitioner, kroppe og ikke mindst: målsætninger.

Så hvad har "vi" gang i ? Jeg vil anbefale at man køber sig marts 2015-nummeret af LøbeMagasinet, hvor der er nogle fine artikler, der i stor udstrækning besvarer spørgsmålet, og som giver inspiration til denne her lille finte: "få dig en personlig løbetræner".

LøbeMagasinet Marts 2015 - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Læs om at have en løbecoach i LøbeMagasinet marts 2015

Jeg har selv igennem nu 1 år haft "træner på", og jeg må sige, at jeg virkelig - VIRKELIG - ville ønske, at jeg havde kastet mig ud i sådant for ja, 10 år

siden. I hvert fald set ud fra dét perspektiv at få styr på sit løberi, sin træning og det at forsøge at peake til en given konkurrence / personlig målsætning. For min del er det ikke forkert at sige, at jeg har lært mere (objektivt) om at løbe det sidste år end de ti forgående tilsammen. Ikke at jeg er ked af de mange fantastiske oplevelser, jeg har haft gennem årene, slet ikke, jeg taler mere om glæden ved at have opdaget et aspekt ved det at løbe - og ved mig selv - som jeg vitterligt også elsker: træningen. Den af coachen erfaringsbaserede, intelligent planlagte træning. Den daglige træning, den daglige tilbagerapportering herom (lejlighedsvis det modsatte), ja, det bliver hurtigt en ting, man ser frem til og glæder sig til hver morgen, når man vågner.
Fordi man kan mærke, man flytter sig.

Træningsprogram - Tor Rønnow - motionsløb.dk
Eksempel på træningsture fra coachens program

For min del handler det at blive coachet om at nå frem til at kunne indfri nogle helt konkrete personlige målsætninger. Men uanset om disse mål bliver nået eller ej, så er coach-forløbet en kæmpe gevinst, hvad angår tilegnede færdigheder, fokus og især motivation. Det tænker jeg, at det også kan være for dig, som måske skal løbe CPH Half Marathon i København til september, eller måske H.C.

Andersen Marathon i Odense (også til september) ? Løbet er nok ved at være "kørt" i forhold til NYKREDIT Copenhagen Marathon, omend man jo stadigt kan springe på den massebaserede "vi-splejser-til-en-coach", nemlig fællestræningen eller, måske mere generelt for hele landet, sin løbeklub.

Det koster selvfølgeligt nogle penge at have en træner, men for mig er udbyttet ubetaleligt.
Det er, for at citere en sportskommentator, GENIALT det der !

Intet mindre.

vh. Tor Rønnow

Om bloggen

Tor Rønnows billede
Megaløber Tor Rønnow, medforfatter til "ELSK AT LØBE", deler her ud af sine oplevelser med løb i hele verden. Læs mere og se billeder fra alverdens marathonløb på www.temperance.dk

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14607:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om HOVR Machina

Bliv medlem af løberne.dk