Gift samme dag elskerinden blev 100

Tor Rønnows billede

Det er ikke enhver mand forundt at kunne fejre både kone og elskerinde i al offentlighed og slet ikke på en og samme dag. Dette var ikke desto mindre tilfældet for Peter Buhr sidste lørdag d. 30-juli-2011, en dato og en dag som både han, konen, elskerinden og vi andre vil huske - for altid ?

Så hallo, hvad sker der lige ? Jo, overskriften er naturligvis til dels en metafor, nemlig dækkende over at Peter Buhr holdt Bryllupsmarathon samme dag som han løb sit marathon nr. 100. Alene at løbe marathon den dag man bliver gift er et særsyn, så at man tilmed selv arrangerer det og samtidig løber #100, det må siges at signalere både overskud og oplevelsesappetit så det batter ! Dagen blev da også særdeles festlig og vellykket, på billedet herunder ser vi feltet til Bryllupsmarathon ved Amager Strandpark, et felt der talte en række medlemmer fra den famøse Marathon Klub 100 samt en række andre stærke løbere, nogle iført en form for kjole og hvidt og i hvert fald alle i højt humør.

Bryllupsmarathon - Tor Rønnow på motionslob.dk

Der skulle løbes syv identiske omgange, første blev afviklet i samlet flok sammen med Peter, som her ses med nr. 100 på maven.

Bryllupsmarathon - Tor Rønnow på motionslob.dk

Derefter blev løbet givet frit, og flere af deltagerne satte godt med fart på. Således prøvede jeg også selv at gøre en indsats, her har jeg hægtet mig på en gruppe af de hurtigste løbere. Som beskrevet i "ELSK AT LØBE" så er det en fordel for marathonløbere at have en vægt i den lave ende af normal-området, og dette er et "projekt", jeg har haft siden årsskiftet. Nu begynder resultaterne at vise sig.

Bryllupsmarathon - Tor Rønnow på motionslob.dk

Som det fremgår var det en dejlig solskinsrig dag, dette satte i den grad sit aftryk på temperaturen og luftfugtigheden og ja, vores alles hastighed, der nok dalede en del efterhånden som vi nærmede os middag. Pånær en enkelt kom alle dog fint igennem løbet, og det var i helhed en super løbeoplevelse på en iøvrigt nem og flad rute ved Strandparken (så kom og løb med Peter Buhr en anden gang !). Om aftenen var der så bryllupsmiddag og om hvor mange marathonløb er det lige, man kan sige, at dagen sluttede med en brudevals ? Det gjorde den her, og det var en god og mindeværdig dag !

Bryllupsmarathon - Tor Rønnow på motionslob.dk

Elskerinden ? Ja, "hun" er i denne sammenhæng løberiet/marathonløbene. Jeg tror ikke, at metaforen er helt forkert set fra en partners synspunkt (især en, der ikke selv løber). For der går jo en del tid med træning og løbsoplevelser for os marathonsamlere, tid, der kunne have været prioriteret anderledes og "sammen". Derfor er det altid en god pointe at involvere sine kære i sine løbeplaner, således at tingene sker i accept og forhåbentlig forståelse. I den henseende har Peter vist valgt sin Lotte helt rigtigt, lad os håbe, de får mange gode år sammen.

Læs her hele beretningen fra Bryllupsmarathon.

mvh. Tor Rønnow

Om bloggen

Tor Rønnows billede
Megaløber Tor Rønnow, medforfatter til "ELSK AT LØBE", deler her ud af sine oplevelser med løb i hele verden. Læs mere og se billeder fra alverdens marathonløb på www.temperance.dk

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Sannes billede
    Mon nogen har gode råd til følgende. Mine "læger" har stillet diagnosen betændt achillessene, men ingen af de øvelser som anbefales hjælper. Jeg har i en periode haft en smule ondt ved løb over 6-7...
  • PS
    PSs billede
    Jeg har brugt alt for meget tid de sidste uger på at læse andres løbeblogs… Og nu er det så pay back time! Læs ... eller lad være :).
  • Mytans billede
    Efter min ringe overbevisning er 5 km distancen en lidt overset distance. De 5 km. opfattes tit som en distance for begyndere, børn eller som et springbræt/træning til længere distancer. På diverse...
  • BroncoBobs billede
    Her vil jeg fra tid til anden skrive om min udvikling...
  • Kaspar Fuglsangs billede
    En misbrugers vej mod den halve marathon.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14838:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk