Skechers Ultra - også med maraton og stafet

Bramming IF Motions billede
Pinsesøndag, d. 19. maj, er Bramming IF Motion igen arrangør af et stort løbearrangement, nemlig Skechers Ultra. Hovedsponsor for løbet, er det Brammingbaserede firma, Sports Connection ApS, der er importør af det amerikanske skomærke Skechers. Løberne har mulighed for at løbe flere forskellige distancer – 100 km, 50 km, marathon (42,195 km) og 5 x 20 km holdstafet. Tidtagningen udføres af det anerkendte firma Events4U, der har stor erfaring indenfor alle typer af motionsløb. 100 km-distancen fungerer ydermere som det officielle DM på 100 km i 2013. Sidste år blev Bramming IF Motion medlem af DAF (Dansk Atletik Forbund), hvilket gav mulighed for at afholde Danmarksmesterskabet, og klubben er utrolig stolt af at være blevet tildelt DM på 100 km, der må siges at være kongedistancen indenfor motionsløb! Ruten, der er en rundstrækning på 10 km, går bl.a. igennem Vestskoven, engen bag Bramming Fjernvarme, Sdr. Høe og Brammings midtby. Derfor har man mulighed for at se løberne mange gange i løbet af dagen. Ruten er selvfølgelig opmålt af DAF, og derfor ”DAF-godkendt”. Arrangørerne håber også at mange hold vil tilmelde sig stafetten på 5 x 20 km. Der er rigtig mange motionsløbere, der sagtens kan løbe en halvmarathon, og her har man mulighed for at få det sociale aspekt ind over, da man jo deltage som et hold. Derfor er det en gylden mulighed for at få en hyggelig dag med kollegaerne, naboerne eller klubkammeraterne, og samtidig få en god gang motion i Bramming flotte natur. Start og mål vil være i gågaden, ud for Bodega Kontoret. Hele dagen vil målområdet summe af forskellige aktiviteter: Kl. 08.00, hvor løbet starter, er der gratis kaffe til alle. Kl. 12.00 – 13.00 er der gratis kaffe og suppe til alle. Kl. 14.00 – 15.00 vil Kiwi Minipris byde på en is til alle børn. Desuden starter Bodega Kontoret deres grill op, og man kan dagen igennem købe deres velsmagende grillpølser, samt øl og vand. Bramming IF Motion er super glad for den støtte som Peter Jørgensen og hans stab af medarbejdere, fra Sports Connection yder omkring løbet, uden den ville det være svært at få et arrangement, af den størrelse og kvalitet, til at fungere! Fakta: Skechers er det 2. største skomærke i USA, og de seneste år er man begyndt at satse og udvikle rigtig meget inden for løbesko, og salget, i Danmark, udvikler sig for tiden meget positivt. Specielt indenfor tidens helt store trend, letvægts/forfodsløbesko (”natural running”), er Skechers en af de mest markante udbydere. Løbsudvalget, i Bramming IF Motion, består af løbsansvarlig Per Bromerholm, samt Hans Jørgen Lauridsen, Poul Bjerrum, Torben Glass Nielsen og Henrik Schmidt. Se mere www.brammingultra.dk

Om bloggen

Bramming IF Motions billede
Udover testløbene, vil jeg på denne blog, forsøge at beskrive nogle af de løb jeg deltager i, men ikke selv skal være testløber på.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14810:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk