Vind startnumre til Danmarks største løb

Anette Lund Madsens billede

Nu kan du vinde startnumre til to af de største løb i Danmark. I juni vil over 60.000 motionister stille ved startlinjen til henholdsvis det unikke Broløbet og det traditionsbundne Kvindeløbet

Den 12. juni inviterer Øresundsbroen 30.000 løbere til Broløbet 2010 – en halvmaraton over hele Øresundsforbindelsen med start i Kastrup og mål i Malmö. Det er et unikt løb, som kun afvikles som en del af fejringen af Øresundsbroen og Øresundsregionens 10-års jubilæum. Samtlige startnumre blev udsolgt allerede i november sidste år, men Helse sætter i samarbejde med løbets arrangør, atletik- og motionsklubben Sparta, 10 startnumre på højkant.

Er de 21,1 kilometer en tand for langt, kan du også gå efter at vinde et af de 10 startnumre, som Helse sammen med Sparta udlodder til årets store motionsfest, når 30.000 kvinder løber Københavns gader tynde i løbet af den 21., 22. og 24. juni. Kvindeløbet er Danmarks ældste løb kun for kvinder. Her kan du på startdagen vælge mellem at løbe 5 eller 10 kilometer på en rute omkring Fælledparken og de københavnske søer.

For at deltage i konkurrencen skal du kunne svare på spørgsmålet:
Hvad er den præcise distance på et maraton?
Send dit svar på en e-mail inden den 1. maj til adressen motion@helse.dk, og skriv samtidig hvilket af de to løb, du helst vil deltage i.

Vindernavnene vil blive offentliggjort på Helses hjemmeside www.helse.dk

Om bloggen

Anette Lund Madsens billede
Nyheder om løb indsamlet og bearbejdet af Anette Lund Madsen

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14384:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

HAJ Marathon

Bliv medlem af løberne.dk