Sparta hæver barren efter 30 år

Anette Lund Madsens billede

Sparta siger tak for denne gang med et succesfuldt kvindeløb. I 2011 fejrer Kvindeløbet 30 års jubilæum og vender tilbage i et nyt format - én dag, ét løb og én distance.

Tre dejlige dage med sol og løbeglade kvinder i Fælledparken er nu vel overstået, og Sparta siger tak for denne gang. Kvindeløbet 2010 mandag den 21., tirsdag den 22. og torsdag den 24. juni var 30. gang at Sparta arrangerede kvindeløb, og selvom der med 14.379 deltagere til start over 3 dage ikke blev slået nogen løbsrekorder har det alligevel været et brag af et arrangement.

Vejret og stemningen var i top alle tre dage. Kvinder i alle aldre, størrelser og kondition satte hinanden stævne på Fælledparkens grønne plæne og dystede med hinanden eller sig selv på 5 og 10 km. Der var traditionen tro gaveposer og t-shirts til alle deltagere, og i mål blev der delt ekstra belønninger ud fra Nike, Marathon Sport, Fit Flop og Sparta. Hovedpræmien hver dag var et flot Garmin Forerunner 205 fra Marathon Sport.

Hurtigst over målstregen samlet alle dage var på 5 km Lene Hjelmsø, Marathon Sport (18.07) og på 10 km Sine Gasbjerg, Sparta (36.53).

Ny udfordring i 2011
"Sparta er stolte af at have startet kvindeløbsbølgen herhjemme med afviklingen af Europas første kvindeløb tilbage i 1981. Vi er glade for, at der nu er ca. 35 kvindeløb alene i Danmark. I Sparta er vores kernekompetance at arrangere løb. Derfor vil vi i 2011 vende tilbage til det rene løb og give kvinderne en ny udfordring - én dag, ét løb, én distance, nemlig en stor fælles start på Øster Allé, én rute på 10 km og Sportsudstilling i Sparta Hallen i dagene op til løbet, som vil finde sted søndag den 19. juni 2011", siger direktør Dorte Vibjerg, Løb i København.

Alle deltagere får en flot Nike løbe t-shirt, mens gaveposen erstattes af Sportsudstillingen som vil byde på både inspiration, smagsprøver og handelsmuligheder. Som noget helt nyt i kvindeløbssammenhæng vil der også være mellemtid, sms service og fartholdere, lige som Sparta planlægger gratis fællestræning forud for løbet, som det kendes fra maraton.

"Vi vil gerne sige tak til alle de kvinder, som har deltaget i Spartas kvindeløb de 30 gange vi har arrangeret det. Vi håber, de vil tage udfordringen op, når barren hæves til Kvindeløbets 30 års jubilæumsløb", slutter Dorte Vibjerg.

Tilmeldingen til Kvindeløbet 2011 åbner 1. juli på sparta.dk/tilmelding, og man kan tilmelde sig til 100 kr. i hele juli måned. Herefter koster det 150 kr. at deltage.

Om bloggen

Anette Lund Madsens billede
Nyheder om løb indsamlet og bearbejdet af Anette Lund Madsen

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Tim Hansens billede
    Min blog vil handle om de ting som sker omkring mig og i mit hoved. Både når jeg løber motionsløb men også når jeg træner runde om i Furesø Kommune.
  • Fabiola Christensens billede
    De første 5 km idag til Friløbet var hurtigt overstået. Desværre fik jeg sidestik og var nød til at holde en lille pause som tog min tid fra mig :-( Det var en fantastisk løbetur, dejligt vejr og...
  • Lars Skjoldbys billede
    Velkommen til min blog: Løb med Lars. Her vil jeg fra tid til anden dele ud af mine løbeoplevelser, inspirere dig med tips til hvordan jeg forbedre mit løb, overvejelser i forbindelse med træning og...
  • Elisabeths billede
    En blog om hvordan det går med min træning til efterårets 1/2-maraton.
  • tanja nielsens billede
    Jeg er arrangør for første gang af et ekstremløb og motionsløb på sæby havn. Det er et 6-12-24 timers løb for singleløbere eller som stafethold for alle . Her på bloggen vil jeg skrive om mine...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14340:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk