Psykiatriordfører løber DM i 24-timersløb til fordel for SIND

Anette Lund Madsens billede

Pressetjenesten | 04-maj-2010 10:38

Radikale Venstres psykiatriordfører Anne Marie Geisler Andersen er gået sammen med landsforeningen SIND om at lave et hold, der skal deltage i DM i 24-timers-løb. Det sker for at sætte fokus på psykiske sygdomme, og fordi SIND i år fejrer 50 års jubilæum. Holdet, på fire personer, har som mål at tilbagelægge ikke færre end 400 kilometer på de 24 timer.

Målet med initiativet er at skaffe sponsorer, som donerer et beløb for antal tilbagelagte kilometer, holdet gennemfører. Beløbet går direkte til SIND og til en undervisnings-dvd om madlavning til SINDs medlemmer og andre interesserede. Det sker for at sætte fokus på motion og den rette kost som supplement til traditionel behandling af psykiske sygdomme.

"Nogle mennesker med psykiske sygdom oplever store vanskeligheder omkring noget så basalt som madlavning. Det kan komme til udtryk ved angst for indkøbsture, utryghed ved brug af køkkenredskaber eller håndtering af råvarer. Dvd'en skal give mennesker med en psykisk sygdom redskaber til at håndtere disse problemer," siger Radikale Venstres psykiatriordfører Anne Marie Geisler Andersen, der er spændt på den enorme fysiske udfordring.

"Jeg har aldrig løbet længere, end de godt 42 km, som et maraton er, så jeg er spændt på, hvordan min krop vil reagere. Der er ingen tvivl om, at det vil blive rigtig hårdt, men når jeg sætter mig et mål, så gør jeg alt, hvad jeg kan for at nå det," siger Anne Marie Geisler Andersen.

Lars Christensen, der er næstformand for SIND på Bornholm og initiativtager til projektet, er derimod ikke nogen rutineret løber. Det længste officielle løb, som Lars har gennemført, er Sankt Hans-løbet på 5 km. Derfor har han siden september sidste år trænet intenst frem mod løbet, og træningsturene nærmer sig halvmaraton-distancen.

"Jeg gør det her udelukkende for at skabe opmærksomhed omkring Landsforeningen Sinds arbejde. Min ambition er at løbe et sted mellem 50 og 75 km, og hvis jeg når de 75, så vil jeg være pavestolt," siger Lars Christensen.

DM i 24-timersløb finder sted i Rønne på Bornholm fredag d. 18. juni. Læs mere om projektet, gruppens træning og SIND's landsindsamling på: http://www.facebook.com/group.php?gid=252824948514

Yderligere kommentarer: Anne Marie Geisler Andersen, rvanga@ft.dk

Følg også Anne Marie Geisler Andersens blog på motionslob.dk:
http://www.motionslob.dk/blogs/panda

Om bloggen

Anette Lund Madsens billede
Nyheder om løb indsamlet og bearbejdet af Anette Lund Madsen

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Per Brøllings billede
    En Blog om Ultraløb. Om glæder og skuffelser ved at være ultraløber Om store og små oplevelser som ultraløber
  • Lonnies billede
    Jeg har altid misundt løbere.. I dec 2010 havde jeg så tabt mig så meget at jeg ku slæbe mig rundt på 5 km. Og nu går det bedre. ELSKER mit løb. Det er terapi...
  • Vanposts billede
    Det handler, sjovt nok, om løb, liv og "legetøj".
  • Tasserjass billede
    I denne blog vil jeg give nogle små historier på hvordan det går med mine løbetur efter en slem slem basket skade og alt for mange nedture gennem årene. Derfor også prøve at beskrive hvor surt det...
  • Hanne Eriksens billede
    Om hverdagsmotion & træningsambition

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14685:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk