Lev stærkt – træn hårdt!

Anette Lund Madsens billede

Mange dropper træning og sport i teenageårene. Det er meget ærgerligt, da konditallet grundlagt i 15-18 års alderen for de fleste bliver uforandret gennem hele livet.

Allerværst er det for de unge, der skal bruge deres krop på jobbet som håndværker eller i plejesektoren. For de bliver simpelthen slidt op alt for tidligt.

»Der, hvor man ligger med konditallet som ung, ligger man også relativt som voksen«, siger Bente Klarlund Pedersen, professor på Rigshospitalet. Hun forsker i processerne, der foregår i musklerne under motion, og hun har været formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.

»Vi kan se, at omkring halvdelen af de unge, der har en dårlig kondition, også ender med at have en dårlig fysisk form som voksne. Nogle få ændrer sig meget, fordi de skifter adfærd - for eksempel kan en elitesportsmand holde op med at træne, eller en inaktiv kan begynde at løbe. Men de fleste fastholder det mønster, de har grundlagt som unge«, siger Bente Klarlund.

Idrættens analyseinstitut udgav sidste år 'Sport og motion i danskernes hverdag', der viser, at det mest drastiske fald i aktiviteten netop sker i de vigtige ungdomsår. 80 procent af en årgang dyrker en form for fysisk aktivitet, når de er i alderen fra 13-15 år. Det tal falder til næsten 60 procent i 16-19 års alderen.

Hertil kommer, at der også er en social skævhed. Hele 69 procent af gymnasieeleverne siger i undersøgelsen, at de dyrker idræt jævnligt, mens kun 39-44 procent på de korte AMU-kurser og erhvervsfaglige uddannelser får rørt sig. Hvilket er surt for den sidstnævnte gruppe, der jo sigter mod at skulle ud i fysisk krævende jobs.

Palle Ørbæk, doktor med. og direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, siger:

»Det er i 15-18 års alderen, at både kondital og muskelstyrken dannes. Og det niveau, man opnår, er helt afgørende for, at man kan holde til at være håndværker, gøre rent eller arbejde i plejersektoren. Den slags job holder man ikke til, hvis man er utrænet. De bliver slidt ned som ret unge«.

Palle Ørbæk undrer sig over, at kun gymnasierne har gymnastiksal, selv om man måske sagtens kunne holde til at være jurist uden at have et særligt højt kondital.

»Alle de andre ungdomsuddannelser burde også have adgang til fysisk træning. Vi er nødt til at sikre, at folk, der skal bruge deres krop i arbejdet, får støtten til at klare det. Ellers er der al for stor risiko for skader og nedslidning, som kunne forebygges med konditionstræning, fodbold, styrketræning«.

Hvor meget skal der til?

»Vi taler hverken bodybuilding eller maraton, men normal styrke- og konditionstræning. Fire gange en halv time om ugen, hvor man træner effektivt, og får ordentlig sved på panden«.

Palle Ørbæk understreger, at det ikke kun er de unge, der skal ud og arbejde hårdt fysisk, der har brug for kondi og råstyrke. Også for alle os bag computerskærmene er det nyttigt at have en god grundform og et hverdag med 2-3 timers anstrengende fysisk træning pr. uge.

»Man bliver bedre til at håndtere stress og skiftende arbejdstider, hvis man er i god form. Og fysisk træning gør, at man får en bedre søvnkvalitet. Fordi man er træt«, forklarer Palle Ørbæk fra Forskningscentret for Arbejdsmiljø.

Kilder: Idrættens Analyseinstitut
Forskningscentret for Arbejdsmiljø

Om bloggen

Anette Lund Madsens billede
Nyheder om løb indsamlet og bearbejdet af Anette Lund Madsen

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Mytans billede
    Efter min ringe overbevisning er 5 km distancen en lidt overset distance. De 5 km. opfattes tit som en distance for begyndere, børn eller som et springbræt/træning til længere distancer. På diverse...
  • Maibritt Skovgaard Rodam Sørenens billede
    Bloggen giver et indblik i de forskellige løb jeg deltager i, billeder fra træningsture og meget andet. Næste mål er 100 km til april. Alt besøg er værdsat:)
  • Karoline Viums billede
    Jeg er en pige på blot 15 år, der elsker og løbe og har løbet 2 halvmarathon på ½ år. Jeg ser nu frem til en masse andre landistanceløb i danmarks natur.
  • Tinas billede
    Min egen blog om mit forløb....
  • Emils billede
    Dette er en blog omkring løb og i særdeleshed omkring udstyr. Der vil komme gode råd til valg af udstyr, samt gode råd til forbedringer af dit løb. Håber i vil læse med :)

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14328:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk