Kom og oplev Powerade København Halvmaraton 2011

Anette Lund Madsens billede

 

Efter stor succes til Nykredit Copenhagen Marathon 2011, byder Sparta velkommen til endnu et løb i stort format - Powerade København Halvmaraton. Tæt på 6.000 løbere forventes til start på Øster Allé søndag den 21. august kl. 11.00, hvor kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev skyder starten i gang på Københavns nye store halvmaraton. I år er der mere musik og underholdning ude på ruten.

Powerade København Halvmaraton byder på en spændende rute i det indre København, som afsluttes med en 500 meters opløbsstrækning på Øster Allé. Ude på ruten er der udvalgt en række hotspots med musik og underholdning, hvor det for publikum er attraktivt at heppe på løberne. 

Allerede fredag den 19. august og lørdag den 20. august slås dørene op til Halvmaraton Expo i Sparta Hallen, hvor deltagerne skal afhente deres startpakke inden løbet. Flere kendte deltagere stiller også til start, bland disse den tidligere håndboldspiller Camilla Andersen samt den tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen.

Løbets favorit i kvindefeltet er tidligere EM-deltager på 10.000 meter Maria Sig Møller, AGF, der til september, skal forsøge at indfri OL-kravet på maraton til Berlin Marathon 2011. På de næstkommende pladser forventes vinderen af Nykredit Copenhagen Marathon 2011 Anne Sofie Pade Hansen, Sparta, samt tidligere EM- og VM-deltager på maratondistancen Annemette Aagaard, Sparta. I herrernes felt forventes det at blive et opgør mellem Jakob Hannibal, Sparta, og Ulrik Heitmann, Aarhus 1900 A/M.

I målområdet kan man på storskærm følge løbet live og se indsendte SMS-hilsner og MMS-billeder fra løbernes familie og venner rundt om på ruten. Derudover formidles løbet live på kobenhavnhalvmaraton.dk

Presseområde:
Der er indrettet presseområde med forfriskninger og netadgang i målområdet ved Øster Allé. Her kan pressen følge løbet på tætteste hold. Første løber forventes i mål omkring kl. 12:05, og der vil være præmieoverrækkelse kl. 12:45. Sidste løber forventes i mål kl. 14:00, hvor arrangementet afsluttes.

Program for Powerade København Halvmaraton 2011:
10:00-10:55: Velkomst, DJ-musik og formidling af praktisk info fra scenen ved startstregen.
10:55: Starttale ved kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev.
10:59: Nedtælling på storskærmen og Pia Allerslev affyrer startskuddet.
11:00-11.10: De 6.000 deltagere løber over startstregen i retning mod Trianglen.
11.10-14.00: Underholdning og live transmission fra løbet på storskærmen ved målstregen.
12:05-12:10: Første mandlige løber passerer målstregen.
12:10-12.15: Første kvindelige løber passerer målstregen.
12:45: Præmieoverrækkelse.
14:00: Sidste løber forventes at have passeret målstregen og arrangementet afsluttes.

Akkreditering:
Det er muligt at blive presse-akkrediteret i informationen på Halvmaraton Expo´en i Sparta Hallen, Gunnar Nu Hansens Plads 11, Kbh. Ø, fredag den 19. august (12-20) samt lørdag den 20. august (10.00-20.00).

Søndag morgen er der presse-akkreditering i informationen på Øster Allé fra kl. 9.00. Se vedlagte oversigtskort.

Presse-pool:
Søndag den 21. august, er der adgang til presse-pool fra storskærmen på kobenhavnhalvmaraton.dk/presse

Pressekontakt:
Dorte Vibjerg
Administrerende direktør
Sparta Løb
Mobil: +45 22 62 20 26
vibjerg@sparta.dk

Fakta om Powerade København Halvmaraton:

Sparta har arrangeret Powerade København Halvmaraton i indre København siden 2010, hvor 5.764 løbere deltog. Start og mål er på Øster Allé. Løbet afvikles i samarbejde med i FORM og Aktiv Træning. Løbets hovedsponsor er Powerade. 



Løbsrekord kvinder: Christina Bus Holth, SK Vidar, SE - 1:17:04 (2010)
Løbsrekord herrer: Martin Parkhøi Sparta, DK - 1:07:42 (2010)

Yderligere info:
For yderligere info henvises til kobenhavnhalvmaraton.dk/presse

Publiceret den 19. august 2011
 

Om bloggen

Anette Lund Madsens billede
Nyheder om løb indsamlet og bearbejdet af Anette Lund Madsen

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Schaarups billede
    Bloggen skal være min ventil, hvor jeg kan få luftet alle de mærkelige tanker og planer der opstår når jeg engang begynder at løbe rigtigt igen .... :_)
  • MM
    MMs billede
    Jeg er en pige på 17 år, der egentlig startede med at løbe tilbage i 2007/2008 efter jeg havde deltaget i DHL-stafetten i 2007... Dengang løb jeg 5KM på 37.42, og jeg var pinligt berørt (selvom jeg...
  • Lars Skjoldbys billede
    Velkommen til min blog: Løb med Lars. Her vil jeg fra tid til anden dele ud af mine løbeoplevelser, inspirere dig med tips til hvordan jeg forbedre mit løb, overvejelser i forbindelse med træning og...
  • Trine Rings billede
    Jeg vil primært blogge om mine løbeoplevelser, og måske brokke mig en smule :-)
  • Pernilles billede
    I min blog vil jeg udøse af min enorm ringe erfaring som løber og dele min kamp på landevejen med jer.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14330:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk