- 30-07-2011
- Anette Lund Madsen
- Nyt fra løbeverdenen
Hele ugen har Bornholm dannet ramme om et af øens mest populære events, Etape Bornholm, der finder sted hvert år i juli. Løbet er blevet så populært, at det tiltrækker løbere fra hele Danmark og udlandet og må melde udsolgt lang tid i forvejen. Der er plads til både eliteløberne, der går efter pengepræmier og til motionisterne, som er på jagt efter gode oplevelser og som måske kombinerer ferie og motion.
Det var udlandet, der dominerede i år. Top tre hos herrerne blev således:
1. Jussi Utriainen, Finland
2. David Nilsson, Sverige
3. Ben Tickner, England
Hos kvinderne tog Kirsten Melkevik fra Norge fem sejre ud af fem mulige og gentog således bedriften fra 2007, hvor hun også vandt i suveræn stil. Top tre hos kvinderne blev:
1. Kirsten Melkevik, Norge
2. Maria Sig, Danmark
3. Laura Markovaara, Finland
Næste år løbes der Etape Bornholm fra mandag den 23/7 til fredag den 27/7 2010. Der er allerede åbnet for tilmeldingen, som er i fuld gang.
Yderligere oplysninger og tilmelding på: www.etape-bornholm.dk