Vinderne af Danish Running Award 2017
- 29-08-2017
- Martin Bork, Admin
- Information

Danmark er et unikt løbeland! Med over 1,6 millioner løbere og mere end 3 arrangerede motionsløb i snit om dagen året rundt er der ingen, der kan benægte, at løb i dag er en indgroet del af den danske folkesjæl!
Som løber i Danmark er vi efterhånden vant til at kunne vælge og vrage mellem et hav af fantastiske løb rundt om i landet, og der er løbeklubber for enhver smag – både i klubber og selvorganiserede. Og så har alle større byer med respekt for sig selv en specialbutik inden for løb. Men gode ting og tiltag er ikke noget, som kommer af sig selv. Ting sker kun, fordi der er en masse ildsjæle og visionære løbere, organisationer og brands, som arbejder dedikeret og målrettet på at skabe de ideelle rammer for løb i Danmark. Folk, som knokler for at skabe de bedste tilbud, så vi andre kan nyde. Dedikerede folk, som alt for sjældent får det anerkendende klap på skulderen, som de utvivlsomt fortjener.
Danish Running Award handler 100% om at anerkende det ekstra, som gør den store forskel, og sammen sætte fokus på alt det, der bliver gjort på løbescenen i Danmark. Den udsolgte prisuddeling fandt sted på Refshaleøen, hvor der blev delt intet mindre end 21 priser ud til stor begejstring hos vinderne.
Prisuddelingen blev afholdt i forbindelse med Copenhagen Running Festival, som løb af stablen i København fra d. 3.-27. august.
VINDERNE AF DANISH RUNNING AWARD 2017!
Årets Marathon: Telenor Copenhagen Marathon
Årets Halvmarathon: Copenhagen Half Marathon
Årets Etapeløb: Etape Bornholm
Årets Eventserie: Cop Run
Årets Oplevelsesløb: Kalkmineløbet
Årets Brobygger Event: DHL Stafetten
Årets Løb For En Sag: Team Tvilling
Årets Bagmand: Torben Simonsen
Årets Inspirator: Mikkel Borg Bjergsø
Årets Løbetræner: Karl-Åge Søltoft
Årets Løbefællesskab: RUNAAR
Årets Danske Løbefotograf: Stine Sophie Winckel
Årets Danske Løbebog: “Sidste Tog Til Boston” af Tonny Vorm
Årets Kommunikatør: Peter Ebro
Årets Behandler: Klinik
Årets Trailpris: Trailman
Årets Produktinnovation: Garmin – Fenix 5-Serien & Kaiser Sport Lab
Årets Danske Brand: Jabra
Årets Internationale Brand: Adidas
Top 10 Danske Løbebutikker:
Kaiser Sport & Ortopædi
Løberen
Marathon Sport
Endurance Sport
Runners Lab
Cph Run Shop
Runners High
Snow Fun – Ski/Run/Bike
Løbexperten
Racingdenmark Running Store
Årets Hæderspris: Peter Balling (Dourun)
Om bloggen
Andre bloggere
5 blogeksempler
-
Min blog skulle gerne kunne være en dagbog for noget der lykkedes.
-
Fra sofakartoffel til 30 min løb.
-
Jeg vil skrive om min udvikling som løber, og tage jer med på min rejse mod en sund krop. Jeg er hverken en fanatisk eller fantastisk løber, men jeg er opsat på at gøre det her fuldt ud! Velkommen...
-
undskyldningerne er mange :-(
-
Jeg løber Jylland rundt for Julemærkehjemmene i september 2011. Turen går langs kysten og er på 1000 km. Følg mig her på bloggen.