Verdens længste løb fortsætter!

Martin Bork, Admins billede

1 januar 2011 genoptages World Run II, hvor den ECCO-sponsorerede atlet Jesper Olsen fører konceptet ”Natural Motion” fra Punto Arenas i Chile, Sydamerika til sit endelige mål i juli 2012: New Foundland, Canada.

Jesper gennemførte den første del af World Run II, fra Nordkap i Norge til Cape Town, Sydafrika, mellem den 1. juli 2008 til den 15. marts 2010, en strækning på 21.449 km. Jespers løb forventes at bryde endnu en rekord i Sydamerika. Det vil blive det højeste langdistanceløb nogensinde i en højde på over 3.500 m. Ti dage før toppen af Andes-bjergene nås, begynder en unik løberutine for at klare det over toppen. Jesper og hans chauffør vil køre op i en højde af 2.000 m i de første fem dage, og senere op i en højde af 3.000 m. Han vil tilbringe nætterne i et telt i disse højder, og derefter vende tilbage til lavlandet for at fortsætte løbet hver morgen. Når Jesper kommer frem til Andes-passet, vil han være en rutineret løber i de store højder med tilstrækkelig erfaring til at klare sig igennem passet.

Det er anden gang, kandidaten i statsvidenskab udfordrer skæbnen og tager verden rundt. Forrige gang – World Run I - var i 2004, hvor Jesper løb 26.000 km. verden rundt på breddegraderne mellem 1. januar 2004 og 23. oktober 2005. Det var det længste dokumenterede løb nogensinde. World Run II foregår på længdegraderne.

- Jeg føler mig motiveret til at følge i de store opdagelsesrejsendes fodspor som Vitus Bering og Roald Amundsen. At krydse tundra, ørken og tropisk regnskov – verdens unikke økologiske systemer, som vi skal kæmpe for at passe godt på. Jeg bliver også motiveret af at opnå nye rekorder, men det er ikke min vigtigste grund til at tage af sted på denne opdagelsesrejse, forklarer Jesper Olsen.

Jesper har løbet, siden han var 12 år. Hans karriere startede i den danske Hjerteforenings fitness-klub, hvor han lærte sig selv at løbe på kroppens betingelser. Jesper løb sit første maratonløb, da han var 15 år. Siden da har han slået alle de danske løberekorder på 100 km. og 50 km. Han har deltaget i, og vundet, tre internationale 6-dagesløb: i Melbourne 2004, Nice 2007 og senest i Johannesburg 2008.

Udstyr - ECCO BIOM B
Jesper Olsen skal løbe i ECCO BIOM B, en sko der er udviklet helt i overensstemmelse med filosofien ”Natural Motion”, der giver foden mulighed for at bevæge sig så naturligt som muligt. Motionsløb og gang er de mest naturlige former for motion. Hver knogle og muskel, hver sene og ligament i vores fødder er designet til dette: foden har kun brug for en minimal mængde udvendig støtte. Derfor har BIOM-skoene ingen overbeskyttelse, overdrevet foring eller bevægelseskontrol.

Jesper Olsen er en skandinavisk atlet, der drives af begejstringen for løb, ligesom ECCO drives af begejstringen for komfort og den perfekte sko. Han løber op til 1.000 km med et par BIOM, det perfekte bevis på holdbarhed. Jesper Olsen har ført konceptet ”Natural Motion” verden rundt i BIOM for at bevise, at det virker. "Vi oplever Jesper som en meget troværdig og værdifuld ambassadør for ECCO, der kan inspirere tusinder af mennesker med sin ambition,” siger Matthias Schwarte, Global Event and Sponsorhip Manager.

Du kan finde flere oplysninger om BIOM på www.thebiomproject.com.

World Run II ruten
De i alt 40.000 km. løbes i etaper af 50 km. pr. dag. Ruten gik fra Nordkap i Norge, gennem Finland, Sverige og Danmark. Derefter løb Jesper gennem Tyskland, Polen, Slovenien, Ungarn, Rumænien og Tyrkiet, og ned gennem hele det afrikanske kontinent. Den 15. marts 2010 nåede Jesper Cape Town og var halvvejs.

Den 1. januar 2011 genoptager altså Jesper Olsen løbet fra den sydligste spids af Sydamerika, og fortsætter op langs den vestlige del af kontinentet, før han til sidst løber langs den østlige del af USA. Han planlægger at slutte i New Foundland, Canada, i juli 2012.

Til hele ruten vil Jesper være udstyret med en GPS, der gør det muligt at lave online udsendelser med levende billeder og lyd. Man kan også komme i kontakt med Jesper pr. e-mail det meste af tiden. Nogle hviledage er inkluderet, hvor Jesper vil få mulighed for at svare på e-mails og give interview til pressen.

Den nøjagtige plan kan følges enten på www.ecco.com/worldrun eller Jespers egen website www.worldrun.org

Billeder

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Fagerlunds billede
    Min beskrivelse af de motionsløb jeg har deltaget i.
  • Henriettes billede
    Er nybegynder, eller faktisk overhovedet ikke startet endnu, men har længe ønsket mig at komme igang med at løbe (Det ser så sundt og fornuftigt ud ;) så med oprettelsen af denne blog håber jeg at...
  • tanja nielsens billede
    Jeg er arrangør for første gang af et ekstremløb og motionsløb på sæby havn. Det er et 6-12-24 timers løb for singleløbere eller som stafethold for alle . Her på bloggen vil jeg skrive om mine...
  • Martin Johansens billede
    Trænings dagbog, oprettet for at holde mig selv til løbeilden.
  • AB
    ABs billede
    Kommunikation med andre løbere. Køb/salg af startnumre. Få gode råd af andre løbere.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14682:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk