- 08-08-2010
- Martin Bork, Admin
- Information
For første gang nogensinde arrangerer Ubberud Idrætsforening
motionsløbet Ubberudløbet. Det sker lørdag den 28. august klokken
10.30, hvor der samme weekend er lokal sportsfest på og omkring
boldbanerne med masser af aktiviteter for hele familien.
Ubberudløbet har børneløb på 2,9 kilometer samt voksenløb på 5
kilometer og 10 kilometer. Børnene skal gennemløbe en rute to gange i
Ubberud, og der vil være vejvisere undervejs, så ingen løber forkert.
De voksne skal løbe en anden rute, og dem, der vælger 10-kilometerturen,
skal løbe ruten to gange.
Der er start- og målområde ved boldbanerne, ligesom tilmelding også
foregår her på løbsdagen mellem klokken 9.00 og 10.15. Deltagergebyret
er 20 kroner for børn og 60 kroner for voksne. Der er præmier på 5
kilometer og 10 kilometer til de tre hurtigste løbere.
Du kan se ruterne på alle tre distancer på I Forms hjemmeside på
følgende link:
5 og 10 km: http://iform.dk/ruteplanner/odense-v/ubberudloebet-5-10-km
Børneløb: http://iform.dk/ruteplanner/odense-v/ubberudloebet-boern-29-km
Vær med til at bakke op omkring Ubberud IF og premieren på første
udgave af Ubberudløbet.
Tilmelding kan også ske på www.ubberud-if.dk.