Velkommen til D.A.F.F. 2012

Martin Bork, Admins billede

Om mindre end 20 dage åbnes dørene til Danish Adventure Film Festival traditionen tro med film til eventyrlystne danskere. Som noget nyt i år kan D.A.F.F. nu også opleves i Jylland, hvor både Aarhus og Struer lægger biografsale  til action og adrenalin i mørket.

Danish Adventure Film Festival (D.A.F.F.) er med sine 16 år på bagen ikke bare Danmarks men også én af Europas ældste adventurefilm festivaler.

D.A.F.F. er skabt ud fra drømmen om at præsentere publikum for tidens mest inspirerede adventure og outdoor actionfilm med udgangspunkt i et biografmiljø, hvor filmene på bedste vis kan kom til rette, hvad både angår billede og lyd.  Sagt anderledes, på D.A.F.F. vises ingen film som DVD, men i biografkvalitet. Og ofte er det eneste gang disse film kan opleves på det store lærred i Danmark!

Nu også i Jylland
Som noget nyt kommer et udvalg af festivalens film også til Jylland, hvor man d. 8. december kan opleve et udvalg af filmene i Nordjyllands største biograf, Apollon i Struer samt d. 13.-15. december kan opleve 2 dage med adventurefilm i Øst for Paradis i Århus.

Programmet
Årets program byder på intet mindre end 24 forskellige film indenfor kategorierne ski/snowboard, klatring, mountaineering, mountainbike, adventure race, trailrunning, kajak og eventyr.

Det er da også med stor stolthed, at programmet rummer flere af tidens største internationele adventurefilm, samt hele 4 danske premierefilm. Herunder den danske løbefilm ”ULTRA”, Danmarks første løbefilm.

Festivaldirektør Bugge Holm Hansen udtaler om programmet: ”At en dansk adventurefilm festival som vores kan trække biografpremierer på en række af tidens bedste adventurefilm som ”Few Words” og ”Where The Trail Ends” vidner om et årelangt arbejde, hvor D.A.F.F. i dag regnes for Skandinaviens vigtigste adventurefilm festival. At vi på toppen af det kan stimulere et dansk filmmiljø, hvor hele fem danske film får premiere, er for os en vigtig del af arbejdet med festivalen. Vi har en enorm opbakning, både fra film filmmiljøet, sponsorer og ikke mindst publikum. F.eks. er løbefilmen ”ULTRA” allerede blevet udsolgt i København kort tid efter biletterne blev sat til salg.  Heldigvis er der mange flere fantastiske film på programmet, så kom ind og få en på opleveren, når vi blænder op for filmene i mørket.

 

Adventurefilm Awardshow
Lørdag d. 1. december kl. 21.45 kulminerer festivalen med et awardshow i Cinemateket, hvor festivalen hylder vinderne af følgende fem priser:

-               Årets bedste film

-               Årets bedste danske film

-               Årets actionsportsfilm

-               Juryens specialpris

-               Den filmiske pris

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Jens Peter Bregnballes billede
    Nyt om Dronninglund løbet
  • Dorthes billede
    Hej Alle, Dette er mit første indlæg, så jeg er ikke helt sikker på om det er rigtigt det jeg gør... Det er sikkert forkert :) Fredag vil jeg løbe min første tur på 6 km fra min bopæl her i...
  • Lars Olesens billede
    Jeg skriver om løbetræning. Jeg vil dele nyttig viden om løb til 5 km, 10 km, halvmaraton og maraton. Hvordan vælger du et effektivt løbeprogram. Lær om pulstræning, intervalløb og intervaltræning.
  • Mads Ladefoged Loldrups billede
    Nu skal jeg i bedre form. Synes jeg har taget alt for meget på. Så i denne blog vil man kunne følge min optræning til Skjern Å Running Challenge den 30. april, hvor jeg har tilmeldt mig 8,2 km. Så...
  • Michaels billede
    Her kan I følge mine løbeoplevelser. Jeg håber på at kunne inspirere med mine indlæg. I vil høre om op- og nedture og forhåbentlig fremgang. Jeg håber på at løbe mit 9 marathon i år.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15347:

Marzenas billede
Jeg hedder Marzena fra 2 år siden startede jeg at løbe… Nu min højste distance 52km Hver weekend...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk