Vær med til indvielsen af Rute 21 fra Tuse ved Holbæk til Vig i Odsherred.

Martin Bork, Admins billede

Rute 21 Løbet finder sted den 21. - 22. september 2013, hvor løbere, rulleskøjteløbere, cykelryttere og familier på to hjul indvier den nye motortrafikvej mellem Tuse i Holbæk Kommune og Vig i Odsherred Kommune.

Rute 21 Løbet er for alle
Løbere, cykelryttere og børnefamilier kommer til at indvie motortrafikvejen mellem Vig og Tuse, før biltrafikken gør sit indtog. Godkendelserne til at afvikle et motions- og cykelløb på strækningen er nu på plads, og fem lokale idrætsforeninger og DGI Midt- og Vestsjælland etablerer i et samarbejde Rute 21 Løbet – en weekend med løb, cykling og folkefest.

Med både motionsløb og cykelløb har Rute 21 Løbet potentiale til at blive et af de største løb på Sjælland i nyere tid, når man ser bort fra Københavnsområdet. Forhåbentlig giver løbet mange tusinder lejlighed til at tage del i løbe- og cykelaktiviteterne, og vi er derfor rigtig glad for, at løbet nu er en realitet”.

Flere tusinde deltagere forventes at benytte chancen for at indvie motortrafikvejsstrækningen.

Løbet begynder i Vig, hvor der hele weekenden vil være en folkefest i gang.

Distancer
Det er muligt at deltage i følgende løbsstrækninger lørdag den 21. september 2013:
- 5 km. – inkl. powerwalk 
- 10 km. – inkl. powerwalk
- 15 km.
- 21,1 km.
- 30 km.

Derudover er det muligt at deltage i følgende cykelarrangementer søndag den 22. september 2013:
- Formiddag for racercykelryttere på følgende distancer:
* 120 km.
* 90 km.
* 60 km.
- Eftermiddag for familier og andre som bare vil cykle en hyggetur på følgende distance:
* 21 km.

Tilmeldingen åbner den 21. marts 2013 kl. 21.21
Helt symbolsk har arrangørerne valgt at startskuddet til tilmeldingerne blev skudt i gang torsdag den 21. marts 2013 kl. 21.21.
 Tilmelding skal ske via www.rute-21-lobet.dk

Hovedsponsorerne er på plads
Nykredit og Smartsport har gjort det muligt, at alle deltagere modtager t-shirt eller cykeltrøje. Deltagerne vil på forhånd få tilsendt startpakke med trøje, startnummer med chip og andet merchandise.
Derudover er der medaljer til alle deltagere, og efter løbet vil deltagere få tilsendt et personligt løbsfoto.

Folkefest
Rute 21 Løbet er mere end blot et motion- og cykelløb. Der er lagt op til en weekend med folkefest i Vig, både omkring løbenes start- og målområde og i centrum af Vig. Der vil være alt lige fra telt med underholdning til madboder og til et levende marked i Vig Hovedgade og kæmpe kræmmermarked på markedspladsen i Vig.

Arrangørerne
Rute 21 Løbet arrangeres af DGI Midt- og Vestsjælland og seks lokale idrætsforeninger, som er Holbæk Løbe og Motionsklub, Supportsport Løbeklub, FK Odsherred Løberne, VHG Cykelsport, Holbæk Cykelsport og Odsherreds Rullerødder i et samarbejde med bl.a. Vig Festivallen og vorespuls.dk.

Følg med på www.rute-21-lobet.dk, og bliv opdateret på hvilke spændende oplevelser weekenden vil byde på.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14684:

Heidi Sonne Dominos billede
Jeg er motionist og løber en del i min fritid. Har løbet 5 maratons og er i gang med at komme i...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk