Tre vestjyske løb indgår samarbejde

Martin Bork, Admins billede

Når Fjordløbet søndag den 10. maj skydes i gang for 36. gang, håber arrangørerne bag på ekstra mange løbere.

Muligheden burde i alt fald være til stede, for de tre største motionsløb i kommunen, Fjordløbet, Skjern Å Running Challenge og North Sea Beach Marathon er nemlig gået sammen om markedsføringen.

»Vores tanke har været, at ved at samarbejde på tværs, løfte vi alle tre løb. Vi bliver alle mere synlige,« siger Preben Holm, direktør i DGI Vestjylland, der sammen med Ringkøbing Atletik og Motion og ROFI’s løbeklub arrangerer Fjordløbet.

Allerede sidste år var der kontakter mellem de tre løb, og nu udmønter de sig altså i fælles markedsføring, idet man har lavet en fælles brochure, der er trykt i 3500 eksemplarer.

»Samarbejdet er båret af den holdning, at skal vi noget her i kommunen, må vi se på hinanden som samarbejdspartnere, ikke konkurrenter,« siger Preben Holm.

Skjern Å Running Challenge arrangeres den 25. april, mens North Sea Beach Marathon skydes i gang den 28. juni.

»Og man kan jo sagtens forestille sig, at nogle løbere tager alle tre,« siger Preben Holm.

Mindre ændringer

Tilmeldingerne til de tre løb er for længst gået i gang. For Fjordløbets vedkommende er der dog enkelte ændringer i forhold til 2014.

Sidste år var der kun tre distance, 4,4 kilometer, 10 kilometer og halvmarathon.

Det viste sig dog, at løberne har manglet en kortere distance, ikke mindst af hensyn til børn og familier, og derfor er der i år fire distancer, tre kilometer, seks kilometer, 10 kilometer og halvmarathon, fortæller Preben Holm.

Lige som sidste år er udgangspunktet for løbet Ringkøbing Atletikstadion, og man samarbejde også med Vesterhavshallen, hvor der er omklædningsfaciliteter, hvor man får udleveret startnumre, og hvor der efter løbet er lagt op til, at folk sidder og hygger sig lidt sammen, inden de tager hjem

 

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14680:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk