- 28-11-2015
- Martin Bork, Admin
- Information

Som småbørns forælder kan det være svært, at finde tid til sig selv i hverdagen. Men ved at skole dine børn fra en tidlig alder, kan du både lære dem om glæderne ved motion, samt styrke og træne deres motorik.
Det skal være sjovt at motionere
Udfordringen ved at have sine børn med på løbeturen er, at ungerne hurtigt bliver trætte og at de (selvfølgelig) ikke kan følge med i dit tempo. Det er demotiverende for børnene, og derfor vil de relativt hurtigt miste interessen eller sidestille det, at løbe og dyrke motion, med noget negativt.
Derfor er det vigtigt, at give de små poder nogle succesoplevelser, så de føler de deltager på lige fod med deres forældre, og her kan de populære løbecykler være et helt genialt værktøj.
Puky Løbecykel – Det bedste fra to verdner
Løbecyklerne fra firmaet Puky, har på rekordtid fået seriøs vind i sejlene herhjemme – og ikke uden grund. En løbecykel er nemlig en rigtig smart måde, at styrke dit barns motorik og samtidigt lære dem, at det er sjovt, at dyrke motion.
Løbecyklen giver barnet mulighed for, at få fart over feltet allerede fra en tidlig alder. Typisk vil børn helt ned i 2 års alderen, kunne mestre de små pedalløse transportmidler og opretholde næsten samme tempo som en voksen motionsløber. Udover at løbecyklen sikrer rigelig bevægelse for barnet, træner den også barnets evne til at cykle rigtigt, når den tid kommer. Løbecyklen forkorter tiden med støttehjul på barnets første rigtige cykel, fordi de allerede har vænnet sig til at balancere på to hjul. Dermed er det både god motion og sublim cykeltræning.
Afveksling i træningen højner motivationen
For at børnene ikke skal komme til at kede sig, kan det være en god idé, at variere den daglige motion, så det ikke kun er løbecyklen, der kommer i spil. Børn har godt af at blive forpustede, og det er vigtigt at få dem aktiveret hver dag. Men i modsætning til os voksne, behøver det ikke nødvendigvis være løbe- eller cykelture. Det kan faktisk være næsten hvad som helst.
Så om du spiller fodbold, leger tagfat, danser til musik i stuen, laver gymnastik eller hvad du nu kan finde på, er sådan set lige meget. Bare du får barnets puls op hver dag. Og – igen – at barnet synes det er sjovt!
Vi kender det fra os selv, at hvis ikke motivationen er på sit højeste, er det meget let at skippe sin løbetur til fordel for en aften på sofaen. Og på samme måde skal børnenes motivation holdes oppe. Og det kan varierede øvelser bidrage til.
Aktive børn er sunde børn
Det er ikke hverken nogen nyhed eller hemmelighed, at en aktiv livsstil giver øget livsglæde og overskud i hverdagen. Og jo før man starter, desto lettere bliver det at finde motivationen til at fortsætte, når man bliver ældre. Dog er det vigtigt at huske, at når børnene inddrages i træningen er der en regel, der overskygger alle andre: Det skal være sjovt!
Rigtig god fornøjelse!