Tøj til efterårsløb

Martin Bork, Admins billede

Efteråret nærmer sig og det udfordrer vores påklædning. Det er snart slut med de korte shorts og tank-toppen. Løber du tidligt om morgenen eller sent om aftenen, kan du allerede mærke at kulden sniger sig ind under huden og gør dig kold.

Det er ikke svært at fortsætte med at løbe og holde kulden fra kroppen til langt ind i vinteren. Du skal blot bruge lag på lag-princippet. Så kan du nemt tilpasse kropstemperaturen. Lag på lag-princippet betyder, at du har få eller mange lag tyndt tøj oven på hinanden afhængig af løbeintensitet, distance og temperatur. Jo mere intensivt og jo længere du løber, jo færre lag. Hvis du kigger på ZALANDO, kan du finde velegnet løbetøj til efteråret.

Kulde betyder, at det er særlig vigtigt, at alt tøjet er svedtransporterende. Tøjet skal effektivt lede sveden væk fra kroppen, så det mindsker fugtigheden og afkølingen af huden.

Første lag sidder tæt til kroppen. Formålet er at holde kroppen tør. Brug gerne en langærmet og tætsiddende svedtransporterende trøje. Sveden skal hurtigst mulig transporteres væk fra huden, så den ikke bliver kold.

De fleste foretrækker tætsiddende materialer, der effektivt fører sveden væk fra kroppen, netop fordi de sidder tæt. Samtidig er det behageligt, at tøjet sidder til, hvis du skal have flere lag på.

Andet lag er kun nødvendigt på rigtig kolde dage og kan derfor ofte undværes gennem det danske efterår eller vinter. Laget skal bestå af en tynd kort- eller langærmet løbetrøje – gerne af uld, som har den egenskab, at det isolerer selvom det bliver vådt. Læs mere om vinterløb.

Tredje lag – det yderste skal holde vind og fugt ude. En winbreaker/løbejakke er designet til at lukke fugt ud fra de inderste lag og samtidig forhindre vind og fugt i at trænge ind. Om efteråret kan du typisk klare dig med en løbevest.

På benene kan du købe forskellige tykkelser lange tights. Til efterårsbrug kan du få dem tre-kvartlange, som lige dækker knæet. På den måde har du stadig komme hurtigt af med varmen fra underbenene.

Løbesokker findes også i forskellige tykkelser og længder. De seneste år er der kommet kvalitetsuldsokker på markedet til løbere, som er særdeles velegnede til efterårs- og vinterløb.

Hvis du løber mens det er mørkt, bør du bære en refleksvest og evt. blinkende dioder, som tydeligt kan ses fra alle vinkler.

Lad ikke efterår og vinter komme på tværs af din træning.
God tur derude…

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Lenes billede
    En personlig fortælling om at finde tid og lyst til motion.
  • Niclas Pedersens billede
    Emnet for min blog er, hvordan motion har været med til at ændre mit liv, efter at jeg i mange år led af kraftig overvægt. Men langsomt fik jeg vendt hele min livsstil på hovedet.
  • pt65s billede
    Her vil jeg, forsøge at beskrive mit forsøg på at blive løber..
  • Michaels billede
    Her kan I følge mine løbeoplevelser. Jeg håber på at kunne inspirere med mine indlæg. I vil høre om op- og nedture og forhåbentlig fremgang. Jeg håber på at løbe mit 9 marathon i år.
  • Peter Nielsens billede
    Jeg vil prøve om jeg kan skrive lidt om mine løb, og trænings pas her på siden, måske lidt om hvorda jeg har haft det under løbeturen - godt eller skidt. ;)

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14782:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk