Stor tilslutning til Odenses store stafet

Martin Bork, Admins billede

DHL Stafetten er er sammen med Eventyrløbet Fyns største motionsarrangement. Den 16. udgave af den klassiske DHL Stafet afvikles den 14. - 15. og 16. august med start og mål på Engen, og alt tyder på endnu en deltagermæssig succes i området i Fruens Bøge og langs Odense Å.

- Tilmeldingen til DHL Stafetten har været i gang siden foråret, og på nuværende tidspunkt ligger vi foran tallene for 2017. Vi kan notere tilmelding fra 3.160 hold og i alt 15.800 tilmeldte deltagere. Området ved Engen og Fruens Bøge og de to ruter kan bære op mod 7.000 deltagere pr. dag, siger løbsleder Poul Grenaa fra OGF Events, der står for løbet sammen med OA/OGF, atletikafdelingen i OGF.

- Vi har ligget et sted mellem 15.000 og 18.000 deltagere i årene siden 2012 med torsdagen som den traditionelt mest populære dag. Vi kan forvente mellem 3.500 og 3.600 hold i år, hvilket betyder mellem 17.500 og 18.000 deltagere. Mange motionsløb er under pres i de her år, så vi er meget tilfredse med tilmeldingstallene for 2018, siger Poul Grenaa.

DHL Stafetten ændrer karakter

For 11. gang tilbydes en gå-distance i DHL Stafetten. Her er alle fem deltagere ude på ruten sammen. Det betyder, at der gøres mere plads til det sociale element på de enkelte hold, og det har central betydning i arrangementet.

-  DHL Stafetten har over årene udviklet sig til både en traditionel stafet og en gå-event. Vi kan notere, at ca. 40 procent af holdene er gå-hold. Det giver lidt ekstra pres på ruten, når vi sender de op mod 3.000 deltagere af sted samtidig. Vi har derfor forbedret den separate gå-rute i forhold til sidste år, så der er mere plads på stierne. I opløbet har vi samtidig adskilt de løbende og gående deltagere. Vi tilstræber, at alle får den bedst mulige oplevelse både ude på ruterne, og når målstregen skal krydses efter de 5 km, siger Poul Grenaa.

På grund af den lange tørke har Beredskab Fyn indført afbrændingsforbud i Odense Kommune. Det betyder, at det desværre ikke vil være muligt at benytte kul- eller gasgrill ved årets DHL Stafet.

Af Henrik Lund Jensen

 

Fakta:

DHL Stafetten er verdens største løb med ca. 210.000 deltagere i de 5 byer: København (125.000), Aarhus (45.000), Odense (17.000), Aalborg (18.000) og Aabenraa (3.000).

Premierår:

1981: København

1983: Aarhus 

2003: Odense

2003: Aalborg

2015: Aabenraa

 

Specifikt Odense:

2003: 625 deltagere

2007: 4.900 deltagere - første gang med chip-tidtagning

2008: Walk/wogging kommer med i programmet

2009:  DHL Stafetten over 2 dage

2010:   DHL Stafetten over 3 dage

2011:   Ruten i Odense bliver kåret som den smukkeste DHL-rute i Danmark!

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Niclas Pedersens billede
    Emnet for min blog er, hvordan motion har været med til at ændre mit liv, efter at jeg i mange år led af kraftig overvægt. Men langsomt fik jeg vendt hele min livsstil på hovedet.
  • Bdicte75s billede
    På engang rolig og fyldt med en fantastisk ren energi og forøget overskud - Sådan føler jeg når jeg har løbet. Så hvorfor er det så, så svært at komme afsted? hvorfor kan den ene dag tage den anden...
  • Peter Nielsens billede
    Jeg vil prøve om jeg kan skrive lidt om mine løb, og trænings pas her på siden, måske lidt om hvorda jeg har haft det under løbeturen - godt eller skidt. ;)
  • Bent Staal-Bagges billede
    Jeg så gl. Billeder og faldt over et... Sådan skal jeg ikke se ud til sommer 2013.
  • Karin Møllers billede
    Bloggen handler om at elske at løbe,langvarige skader,nedture over ikke at kunne løbe, kampen for at kunne løbe igen.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14838:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk