Stiftens Etape LØB i den grønne førertrøje

Martin Bork, Admins billede

På søndag d. 30. november lægger Faaborg asfalt og stier til tæt ved 4.000 km. løb, når op mod 500 løbere sendes ud på 2. etape i Stiftens Etape LØB. Ingen vil være i tvivl om, hvem der fører løbet, da den indtil videre hurtigste mand Steffen Massaro er klædt i grøn vest, mens Tian Rosengreen Pallisgaard i en rosarød vest indikerer, at hun er i front hos kvinderne. 

På søndag venter en rute, der giver deltagerne fuld valuta af efterårets farver – i hvert fald hvis man skal tro dens tilnavn. Deltagerne i 2. etape af Stiftens Etape LØB begiver sig nemlig ud på det der blev kåret til Danmarks bedste motionsrute i 2007. Ruten i Faaborg på 8 kilometer er en af de helt store oplevelser for deltagerne i de 5 etaper, der samlet udgør etapeløbet. I Faaborg passeres havnen, promenaden, Kaleko Mølle og Sundsøen. Der løbes også gennem den gamle bydel og Den Voigtske Gård. Ubetinget den smukkeste af de 5 etaper, der benyttes for at deltagerne kan ramme den samlede distance på 42,195 kilometer, som er den totale distance i etapeløbet, der løbes over 5 søndage i november til marts.

”Stiftens Etape LØB afvikles for 7. gang med etaper i 5 byer og med 5 klubber involveret i samarbejdet om afviklingen. I Faaborg er det Faaborg Ski og Motionsklub, der er medarrangør og garant for en spændende løbsrute” fortæller Torben Simonsen fra H.C. Andersen Marathon, som er koordinator og idémand bag arrangementerne.

Eftertilmelding

Stiftens Etape LØB er 5 enkelt arrangementer, som sammen bliver til et etapeløb. Det er ved hvert arrangement muligt at deltage i den aktuelle etape, da der er individuelle resultater og diplomer til alle deltagere efter hvert løb. Skulle du have lyst til at deltage, kan eftertilmelding kan ske på startstedet – Forum Faaborg på løbsdagen kl. 9.30 – 10.45. Der startes kl. 11. Det er også muligt at tilmelde sig on-line frem til fredag kl. 12 på www.hcamarathon.dk– hvor der kan findes yderligere oplysninger om arrangementet.

Kom og hep på løberne
Med lidt planlægning, kan den enkelte tilskuer nå at se løberne passere flere steder så kom og hep på løberne på søndag kl. 11.

Løbsrekorderne
Hurtigste tid på etapen i Faaborg er løbet i 2010 af Hans Mårtensen, 25:59 lyder tiden på for de 8 kilometer. Hos pigerne er rekorden fra 2012 og indehaves af Maja Stage Nielsen 30:23.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Per Brøllings billede
    En Blog om Ultraløb. Om glæder og skuffelser ved at være ultraløber Om store og små oplevelser som ultraløber
  • Morten Jensens billede
    Et hyggeligt løb i Klovborg.
  • Sannes billede
    Mon nogen har gode råd til følgende. Mine "læger" har stillet diagnosen betændt achillessene, men ingen af de øvelser som anbefales hjælper. Jeg har i en periode haft en smule ondt ved løb over 6-7...
  • Brian Egebros billede
    jeg er 55 år, fik i april måned en blodprop. I juni begyndte jeg at løbe lidt, troede jeg skulle dø--den første uge løb jeg 1 km 3 x om ugen, den anden uge løb jeg 2 km 3 x om ugen, den 3 uge løb jeg...
  • Bramming IF Motions billede
    Udover testløbene, vil jeg på denne blog, forsøge at beskrive nogle af de løb jeg deltager i, men ikke selv skal være testløber på.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14683:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk