Skyd foråret igang med en frisk løbetur

Martin Bork, Admins billede

H.C. Andersen Marathon afslutter endnu en sæson af Stiftens Etape MARATHON i Nyborg. Det sker, når de søndag den 25. marts kl. 11.00, i samarbejde med den lokale løbeklub NG&IF Nyborg skyder 5. og sidste etape af Stiftens Etape MARATHON 2011/12 i gang ved Nyborg Idrætspark.
Det er 3. gang, at den odenseanske løbsorganisation i samarbejde med NG&IF Nyborg stabler dette 10 km lange løb på benene. Og nok er løbet 5. og afsluttende etape i det fynske etapeløb, der hen over vinterhalvåret har taget motionsløbere rundt på hele Fyn, men der er også plads til dem, der blot ønsker at løbe et enkelt løb.

I Nyborg er der tradition for at sætte rekord
Hver af de fem etaper fungerer også som enkeltstående løb, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage, og det tyder på, at især nyborgenserne har fået øjnene op for dette tilbud. De to foregående år er der nemlig blevet sat deltagerrekord ved netop løbet i Nyborg. Om det er fordi, der med datoen ofte følger mildere temperaturer, fordi ruten har en smuk udsigt over Storebælt og broen, eller om de blot er lettere at overtale til en løbetur i Nyborg er ikke til at vide, men arrangørerne glæder sig i hvert fald over interessen for etapen. Og man opfordrer da også alle, der har lyst til en forfriskende løbetur på en forhåbentligt smuk forårsdag, til at melde sig til enten online via www.hcamarathon.dk (140,-) eller på løbsdagen ved Nyborg Idrætspark (175,-). Online-tilmeldingen er åben indtil fredag den 23. marts kl. 12.00.

En tur i skoven
Den 10 km lange rute, som i øvrigt er den længste af de i alt fem etaper i Stiftens Etape MARATHON, går fra Nyborg Idrætspark og langs Storebælt ud til Teglværksskoven, hvor deltagerne skal ud på en lille rundtur inden turen går tilbage til idrætsparken ad samme rute – nu med udsigt til Storebæltsbroen.

”En simpel og god rute, med en flot udsigt”, siger løbsdirektør Torben Simonsen. ”Det eneste løberne skal være opmærksomme på er, at start og mål ligger lidt forskudt inde på stadion. Målportalen ligger en halv runde efter startportalen. Men det skulle ikke give problemer – bare lidt arbejde med at flytte portalen”, fortsætter han.
Løberne skal dog også være opmærksomme på, at der natten til den 25. marts skiftes til sommertid og dermed huske at stiller urene en time frem!


Alle kan vinde
Efter løbet samles deltagerne i hallen, hvor der kl. 12.15 vil være præmieoverrækkelse. Her uddeles både præmier til dagens tre hurtigste mænd og kvinder samt til de hurtigste ungdomsløbere (dreng/ pige under 18 år). Da etapen i Nyborg er den afsluttende etape, vil derogså her blive kåret en samlet vinder både på herre- og kvindesiden, samtidig vil 2. og 3. pladserne (M/K) i den samlede stilling blive præmieret.
Det er dog ikke kun de hurtigste løbere, der har udsigt til lækre præmier ved arrangementet i Nyborg. H.C. Andersen Marathon trækker også lod om mere end 90 sponsorpræmier, som vil blive udtrukket på startnumre, og som kan afhentes af de heldige løbere efter løbet!

Links

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • pt65s billede
    Her vil jeg, forsøge at beskrive mit forsøg på at blive løber..
  • priyankas billede
    jeg vil her på bloggen skrive om mine oplevelser med løb. Jeg startede mandag den 4-10-2010 med min første træningsdag, jeg løber efter iforms program.
  • Benny Mousings billede
    Jeg fik en nedslående nyhed på sygehuset d. 01-07-2013, hvor en læge og en sygeplejerske uafhængig af hinanden fortalte mig hvis jeg ikke gjorde noget nu så ville jeg ikke være til stede på denne...
  • Mathiass billede
    Efter at have trænet de sidste 5 måneder i fitness-studio er jeg lige begyndt med at løbe ude i skoven. Målet er at løbe regelmæssigt og muligvis deltage i nogle løb i løbet af sommeren. Halvmaraton...
  • Dorthes billede
    Hej Alle, Dette er mit første indlæg, så jeg er ikke helt sikker på om det er rigtigt det jeg gør... Det er sikkert forkert :) Fredag vil jeg løbe min første tur på 6 km fra min bopæl her i...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15215:

Mario Barbosas billede
I like long runs , intend to do an Ultra run soon

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk