Sensationel dansk udvikling af proteindrik baseret på rene æggehvider

Martin Bork, Admins billede

Hedegaard Foods har udviklet en af verdens første æggehvide-baserede proteindrikke. Proteinindholdet er rekordhøjt, og produktet er helt rent (clean labelled) uden konserveringsmidler, laktose og fedt. Samtidig har white en fantastisk smag. Proteindrikken præsenteres i næste uge på verdens største fødevaremesse Anuga i Køln, Tyskland.

Det er lidt af en verdensnyhed, som den danske fødevarevirksomhed Hedegaard Foods nu lancerer. Virksomheden har brugt 4 år på at udvikle et helt nyt produkt, der kan komme til at ændre den måde, som blandt andet fitness- og træningsfolket indtager protein på.

Den nye proteindrik hedder white og har kun 1 hovedingrediens, nemlig æggehvide. Og det er genialt. For protein fra æg anvendes i mange sammenhænge som reference, når kvaliteten af protein skal vurderes. Æggeprotein er ganske enkelt den bedste protein, man kan indtage:

- Vi har i en årrække arbejdet på at finde den ultimative proteindrik baseret på æg. Vi ved jo, at ægget indeholder alle de gode og rigtige næringsstoffer, men du står jo ikke lige og koger et æg, når du skal have et proteintilskud fx lige efter træning, siger adm. direktør Ivan Noes Jørgensen fra Hedegaard Foods og fortsætter: - Vi har fundet en proces, hvor vi kan fjerne enhver fornemmelse af æg og give æggehviden samme viskositet som mælk. Så vidt vi ved, er vi de første i verden, der har gjort det på den måde.

White indeholder 1 g protein pr. 10 ml., og det er et højere proteinindhold end de fleste andre proteindrikke. Det betyder, at man kan nå de magiske 22 g protein allerede ved 220 ml. Æggehviden indeholder protein med alle de 9 essentielle aminosyrer herunder de 3 forgrenede aminosyrer leucin, isoleucin og valin, der er helt essentielle, når muskelvæv skal opbygges. Samtidig indeholder white ingen laktose, som de fleste andre proteindrikke på markedet, da den udelukkende er baseret på æg:

- Det har været vigtigt for os at holde produktet så rent som muligt, og det kan vi gøre på grund af æggehvidens unikke egenskaber. Eksempelvis har vi ingen konserveringsmiddel i, og alligevel kan drikken holde sig 8 uger på køl. Kalorieindholdet er desuden minimalt – nemlig kun 66 kcal pr. 100 g – og produktet indeholder ingen fedt. White er udelukkende tilsat naturlig smag og farve, forklarer produktchef Tom Markussen Jensen fra Hedegaard Foods.  

White produceres foreløbig i 4 smagsvarianter, henholdsvis jordbær, vanilje, granatæble og multifrugt. Produktet kommer i danske detailhandelsbutikker fra januar 2016 og skal i næste uge præsenteres for hele verden på fødevaremessen Anuga i Køln. Her kommer indkøbere fra hele verden, og Ivan Noes Jørgensen har store forventninger til afsætning af produktet:

- Vi er meget spændte på resultatet af vores deltagelse på Anuga, hvor white er vores hovedprodukt. Indtil nu har det kun overrasket positivt, når det er blevet prøvesmagt og bedømt. Mange forbrugere har et forbehold, når de skal drikke æg, men de bliver ganske enkelt forbløffet over den lette konsistens og behagelige smag på white, forklarer han. 

Hedegaard Foods forventer, at white har et meget stort potentiale, da der generelt er stor efterspørgsel efter produkter med højt indhold af kvalitetsprotein i hele verden:

- Vi producerer white i Danmark, og så længe produktet er på køl, kan det transporteres relativt langt. Vi har en forventning om at nå bredt ud, og at nå en omsætning på et tocifret millionbeløb allerede i 2016, slutter Ivan Noes Jørgensen. 

White kommer i handelen januar 2016.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Per Hussmanns billede
    Her vil jeg, som supplement til vores FB side, poste relevante info og oplevelser som formand for Aabenraa Bjergmarathon.
  • Bdicte75s billede
    På engang rolig og fyldt med en fantastisk ren energi og forøget overskud - Sådan føler jeg når jeg har løbet. Så hvorfor er det så, så svært at komme afsted? hvorfor kan den ene dag tage den anden...
  • Annette Fredskov Jensens billede
    Her kan du følge mit projekt. Jeg vil løbe et marathon om dagen i et år, start den 15. juli 2012. På min hjemmeside www.annettefredskov.dk kan du dagligt læse, hvordan det går.
  • Vivis billede
    Så er et løbeår næsten "løbet" igen. Målene for 2011 er nået, nu er det tid at sætte nye mål. Et mål skal være realistisk, opnåeligt ja og hvad mere? Hovedmålet - pusler lidt med tanken om et...
  • Fabiola Christensens billede
    De første 5 km idag til Friløbet var hurtigt overstået. Desværre fik jeg sidestik og var nød til at holde en lille pause som tog min tid fra mig :-( Det var en fantastisk løbetur, dejligt vejr og...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14330:

Janne Lykous billede
Jeg hedder Janne Lykou, har indtil videre løbet 33 halvmararthon. I 2020 er min plan at løbe...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk