Schou-løbet i Langesø er flyttet til sankthans og udvider til tre ruter

Martin Bork, Admins billede
Fyns ældste motionsløb, Schou-løbet i Langesø, afvikles i 2018 lørdag formiddag den 23. juni. Løbet byder på flotte ruter i smukke omgivelser ved Langesø Slot og Langesø.
 
- Vi har valgt at afvikle løbet om sommeren. I mange år har Schou-løbet i Langesø haft to terminer om året, St. Bededag og den sidste søndag i september, siger løbsleder Poul Grenaa fra OGF Events.
- Når vi nu afvikler løb nummer 97 i rækken af løb gennem 48 år, har vi valgt en helt ny termin midt på sommeren. Samtidig har vi lagt en ekstra distance på, så de meget veltrænede får tilbudt en 14,2 km-rute i det smukke og udfordrende terræn. Vi ved, at trail-løb tiltrækker mange, og derfor var det oplagt for os at fordoble distancen for de virkelig seje løbere. Samtidig holder vi fast i 2,5 km-ruten og den klassiske 7,4 km. Begge distancer er populære hos mange løbere, siger Poul Grenaa.
 
Traditionsløb
Det første løb i Langesø blev afviklet i 1970, og der lægges vægt på det historiske omkring løbet i de fine omgivelser:
- Traditionen tro finder vi de gamle stempelure frem fra 70´erne, så deltagerne kan opleve tidtagning som for mere end 40 år siden, siger Poul Grenaa, der slår fast, at Schou-løbet i Langesø er et motionsløb for deltagere i alle aldre og på alle niveauer.
- Vi har et tilbud til alle på en dag, hvor mange holder fri og gør klar til at fejre midsommer. Og, vi håber også, at mange skolebørn og familier har lyst til en frisk løbetur i naturen.
 
Der er mulighed for forhåndstilmelding til Schou-løbet i Langesø indtil onsdag den 20. juni ved at sende en mail til info@ogf.dk med angivelse af navne og fødselsdato på de deltagere, du ønsker at tilmelde.
 
Starten for 14,2 km og 7,2 km-ruterne går kl. 10.30, 2,5 km-løberne sendes af sted kl. 10.40.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • BroncoBobs billede
    Her vil jeg fra tid til anden skrive om min udvikling...
  • pixis billede
    Hvad laver en motionsløber når hun IKKE lige løber ??? det og meget andet vil du kunne læse om her på bloggen, som først og fremmest bliver min personlige træningsdagbog. Jeg skal efter længere tids...
  • Jean Anborgs billede
    Så er jeg gået igang med at træne op til et halv marathon. Er oppe 8 km så der er lidt vej endnu :) mvh Malermester ingemann Ejer https://maler-ingemann.dk/
  • priyankas billede
    jeg vil her på bloggen skrive om mine oplevelser med løb. Jeg startede mandag den 4-10-2010 med min første træningsdag, jeg løber efter iforms program.
  • Jørgen Meier Sørensens billede
    En stor oplevelse med Stockholm maraton den 28.5. Vi var 10 (mandlige) løbere fra Morud (ved Odense) og alle kom fint igennem. Det har sin charme, at vi kommer flere af sted - nogle at dele løb og...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15377:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk