Sådan bliver løbeåret 2015

Martin Bork, Admins billede

PRESSEMEDDELELSE

Danske løb har i flere år stået på spring til et internationalt gennembrud. 2015 bliver året, hvor det vil lykkes at trække endnu flere løbere til Danmark fra mange forskellige lande. Den succesfulde afvikling af VM i halvmarathon i 2014 gør det muligt.

Antallet af danske løb har stabiliseret sig på omkring 1200 om året viser statistik fra Danmarks største løbskalender på motionslob.dk. Derimod stiger antallet af løbere og de tilbagelagte kilometer ikke dramatisk i forhold til for få år siden, hvor løbebølgen for alvor tog fart.

Til gengæld bliver løbsarrangementerne nu stærkt professionaliseret, og der skabes en identitet om det enkelte løb, så løberne ikke bare gennemfører en given distance, men får en fuldent oplevelse at tænke tilbage på. Begrebet løbeevent bruges oftere og oftere om løbsarrangementerne.  

Som en naturlig konsekvens af denne udvikling kigger løbsarrangørerne mere og mere ud over landets grænser for at tiltrække endnu flere løbere til deres events. Denne udvikling vil tage fart i 2015:

Vi vil se flere og flere løb, som henvender sig til udenlandske løbere. Flere danske løb vil markedsføres på engelsk både på websites og via flyers ved internationale løbsarrangementer. Vi vil se, at løbsarrangørerne tænker stort og ambitiøst og i nye kreative markedsføringsformer”, siger Martin Bork fra løbesitet motionslob.dk.

De klassiske løb som Copenhagen Marathon, H.C. Andersen Marathon, Lillebælt Halvmarathon osv. vil fortsat tiltrække udenlandske løbere, men sideløbende hermed opstår små lommer af løbsarrangementer for feinschmeckere over hele verden. Racing Denmark, som står bag en række extremløb er et eksempel på dette.

Det internationale gennembrud bliver skabt af både en mere aggressiv markedsføring af danske løb, men også af et større fokus fra udenlandske løbere på danske arrangementer. Centralt i dette krydsfelt står VM i Halvmarathon, som succesfuldt blev afviklet i København i 2014:

Hvis jeg skal pege på én begivenhed, som vil sætte skub i internationaliseringen af danske løb, er det VM i halvmarathon 2014. Det skabte troen på egen formåen og åbnede verdens øjne for danske løb. Dansk Atletik Forbund har fortjent vundet Kulturministeriets Idrætspris 2014 for arrangementet, og jeg tror, vi vil se tilbage på dette arrangement som et vendepunkt for danske løbs internationale format”, siger Martin Bork.

Skal årets internationale tendenser samles i én maggiterning, er det svært at komme uden om det nye Copenhagen Half Marathon den 13. september 2015. Løbet arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Atletik Forbund og løbeklubben Sparta. Det klare mål for løbet er at opnå Det Internationale Atletik Forbunds Gold Label, som det første løb i Norden. Det vil for alvor trække Danmark ind i den internationale løbeverden.

Bredden vokser med
En anden tydelig tendens i tiden er de voksende antal du- og triathloner. Også på dette område er der danske arrangementer af internationalt format. Både de professionaliserede klassiske løbsarrangementer og kombinationsarrangementerne, skyder op side om side med mere folkelige udgaver, hvor det sociale element er i højsædet. Cannonball-fænomentet, hvor få løbere finder sammen om et marathonløb med egen tidtagning og eget depot, er fortsat stærkt voksende. Fra 2013 til 2014 steg antallet af cannonball-løb fra 182 til 318. I 2015 vil det høje niveau uden tvivl fortsætte. Det folkelige og sociale element er også i højsædet ved de mange Bike & Run-arrangementer, som i lighed med DHL-stafetten er for hold. De mere konkurrencebetonede løb udelukker ikke de folkelige:

Vi vil fortsat se, at både de store professionaliserede løb med international appel vokser samtidig med at små og mellemstore arrangementer med fokus på hyggen og det sociale vinder frem. Mange løbere foretrækker enten den ene eller den anden type, men endnu flere deltager lige gerne i begge arrangementstyper”, siger Martin Bork.

De mange løbsarrangementer i 2015 kan findes i Danmarks største løbskalender på www.motionslob.dk, som konstant opdateres med nye løb.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Buus08s billede
    Stort og småt om løbetræning og motionsløb
  • Mytans billede
    Efter min ringe overbevisning er 5 km distancen en lidt overset distance. De 5 km. opfattes tit som en distance for begyndere, børn eller som et springbræt/træning til længere distancer. På diverse...
  • henrietteks billede
    på min blog vil jeg nok primært skrive om løb eller de mål jeg har sat mig eks, kvinde tri her til Juli 2011 og mit halvmarathon både her i maj og septmeber i Odense-om jeg når det:) så det bliver...
  • PS
    PSs billede
    Jeg har brugt alt for meget tid de sidste uger på at læse andres løbeblogs… Og nu er det så pay back time! Læs ... eller lad være :).
  • Jakob Lind Tolborgs billede
    Nuværende mission: Motivere idrætsforeninger til bedre brug af sociale medier (2016-). Tidligere mission: Motivere løbere ved brug af sociale medier (2008-2015)

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15349:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk