Reportage fra arrangørkonference

Martin Bork, Admins billede

I en brydningstid for løbeklubber og løbsarrangører var 65 personer fra klubber, forbund og organiserede løb samlet til konference i Odense.

Forskellige oplæg afløser hinanden på denne november-dag på Scandic. Først byder direktør i DAF, Jakob Larsen, velkommen med et kort rids over situationen pt. - og med et par bud på de udfordringer, vi står med i de kommende år, blandt andet demografien med flere ”ældre” og årgang med færre personer. Området er turbulent, ingen tvivl om det - og, det gælder om at finde de rette strategier.

Løbsrapport med mangler

Løb i Danmark, en rapport om løbsmarkedet 2015, bliver fremlagt og uddelt til deltagerne i konferencen. 44 sider med tal, statistikker og ”gode bud” på, hvad vi som løbsarrangører kan gøre for at gøre løbene attraktive. Mange af tallene er estimater og forfatternes ”bedste bud” på, hvordan tallene hænger sammen og skal læses. Tendenserne beskrives ganske fint: færre løbere og flere løb. Jeg kan godt savne flere tal fra 2016, som fortæller om stor nedgang i deltagertal over de tre sidste år i de traditionelle løb som Eremitageløbet, BT Halvmarathon og Aarhus Halvmarathon (Det ”lille” halvmaratonløb i Aarhus). De råd, der gives, er fine og brugbare. Men, hvordan forholder vi os til den virkelighed, der står lysende klar?: Nedgang i antallet af løbere (6,5 %) ifølge Idan´s seneste rapport. Hver 15. løber er tilsyneladende ”væk”. Og, demografien, som vil udfordre os i de kommende år. Det vil jeg gerne have nogle bedre bud på. Samtidig synes jeg, det er ærgerligt, at så mange løb, især Color Run, ikke opgiver præcise deltagertal. Og, man kan spørge sig selv, om alle gående, walkere, skal tælle med som ”løbere” i statistikkerne?

Interessant fremtidsperspektiv

Løbsdirektør Dorte Vibjerg fra Sparta har netop færdiggjort en master omkring løbsmarkedet, og hendes input til denne rapport, Fremtidens løbemarked, er spændende og læseværdigt. En idé kan det være at få Dorte Vibjerg på podiet en anden god gang, når der skal diskuteres fremtid for løb i Danmark. Hun har fingeren på pulsen, både som arrangør og forsker/teoretiker.

De sociale medier

Trine-Maria Kristensen er inviteret med på konferencen for at komme med sit bud på markedsføring via Facebook og andre sociale medier. Og, det gør hun godt. Mange fine idéer og input til den del af løbsarrangørernes opgaver. Specielt er der gode tips til at indkredse målgrupper og få fat i nye deltagere. Noget at gå hjem med.

De frivillige

Henrik Mikkelsen kommer med sit bud på en strategi for at rekruttere frivillige til arrangementerne. Og, her er et par guldkorn at hente. Men jeg savner en mere overordnet tilgang til emnet og også lidt mere munterhed og humor. Et par anekdoter og ”gode historier” ville her lyse op på en grå novemberdag.

Diskussion i grupper

Forskellige emner udbydes til diskussion i grupper. Fint nok, og der bliver da også snakket om en del og udvekslet erfaringer. Men generelt er der for kort tid og for få muligheder for at gå virkelig i dybden. Ærgerligt, for der er nok meget at hente i denne form for udveksling af tanker og idéer.

Konferencen er et godt tiltag og fortjener bestemt opbakning i de kommende år. Men der kan peppes gevaldigt op omkring formen, og der kan med fordel bruges mere tid til diskussioner og samtale, evt. med fælles evalueringer og fremlæggelser til sidst. 

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Hanne Eriksens billede
    Om hverdagsmotion & træningsambition
  • Franks billede
    lidt beskrivelse af mine forberedelser til en halv ironman i juni 2012. Så er forberedelserne i fuld gang. Deltog i tistrup minitri hvilket var meget sjovt... og jo hårdt, men klarede mig igennem på...
  • Brian Egebros billede
    jeg er 55 år, fik i april måned en blodprop. I juni begyndte jeg at løbe lidt, troede jeg skulle dø--den første uge løb jeg 1 km 3 x om ugen, den anden uge løb jeg 2 km 3 x om ugen, den 3 uge løb jeg...
  • Lenes billede
    En personlig fortælling om at finde tid og lyst til motion.
  • shelles billede
    Jeg har taget det store spring og meldt mig til Berlin halv marathon til april 2012. Jeg løber nu ca 7 km 3 gange om ugen og har været oppe og løbe 12 en gang....Samtidig med mit løberi, har jeg...

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12586:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen