Parkrun i Esbjerg

Martin Bork, Admins billede

Nyt gratis motionsløb med tidtagning i Vognsbølparken, Esbjerg. Ruten er på 5 km og der løbes hver lørdag kl. 9.00. Første løb afholdes lørdag d. 8. januar.

Fra lørdag den 8. januar 2011 lyder startskuddet for et ugentligt motionsløb på 5 km i Vognsbølparken i Esbjerg. Det nye løb bærer navnet parkrun og indebærer foruden gratis deltagelse også tidtagning. Tilmelding sker online, og skal kun foretages én gang. Når først man er tilmeldt, er det bare at møde op til de løb, man ønsker at deltage i. Efter løbet vil man samme dag inden klokken 13 kunne se sit resultat online hvor man også kan se diverse statistikker over ens egne og andres løb.

“To vigtige faktorer omkring løb er det sociale aspekt og konkurrence-elementet. Begge dele er noget parkrun tilbyder i stor grad”, siger Michael Jensen, som er initiativtager til Esbjerg parkrun. Det var efter et besøg ved Amager Fælled parkrun i sommer, at Michael blev overbevist om, at parkrun skulle til Esbjerg: “Det er så nemt at arrangere. Det kræver faktisk kun et stopur og en times tid fra 3-5 frivillige en lørdag formiddag”, fortæller Michael. “Og derudover har vi jo de perfekte omgivelser til motionsløb i Vognsbølparken”, fortsætter han.

Parkrun-konceptet, der stammer fra England, bygger på at alle skal have mulighed for at komme ud at løbe, og vel at mærke gratis. Esbjerg parkrun bliver en tilbagevendende begivenhed hver lørdag kl. 9.00, hvor man kan få afprøvet formen, uanset om man løber de 5 km på 16 eller 45 minutter.
Det første danske parkrun blev etableret i København på Amager Fælled i 2009, og siden da er interessen steget markant. ”Både deltagerne og de frivillige siger, at det er fordi, parkrun er så enkelt og uforpligtende”, fortæller Jonathan Sydenham, som bragte parkrun-konceptet til Danmark. I løbet af foråret vil der dukke flere danske parkruns op – blandt andet i Vejen, Holbæk og omkring København. ”Det er målet at man skal kunne deltage i parkruns over hele landet inden 2012”, fortsætter Jonathan.

Lokale løbeklubber støtter op omkring parkrun
Der blev afholdt generalprøve på Esbjerg parkrun 2. juledag. Julesneen lå stadig som et tæppe over Vognsbølparken, men trods den kolde sne, mødte en flok friske løbere op fra blandt andet Ribe Motion og SGI Motion & Fitness. Først i mål var Danni Callesen fra Ribe Motion efter 22 minutter og 35 sekunder. ”Esbjerg parkrun har vi blandt andet tænkt os at bruge som afgangsprøve for Ribe Motions begynderhold og som testløb for vores supermotionister”, udtaler Danni, der til sommer har planlagt at bruge sin ferie på at løbe Jylland rundt.

Maratonvindere gæster Esbjerg parkrun til premieren
Der er lagt op til gode løbetider ved premieren d. 8. januar, hvor Esbjerg parkrun gæstes af parret Mark Shepherd og Rachael Elliott, som vandt Elbtunnel Marathon i Tyskland i 2009. Deltagelsen var i øvrigt debut på maratondistancen for sidstnævnte.
Rachael, der selv er involveret ved både Eastleigh og Basingstoke parkrun nær London udtaler: ”Jeg er helt vild med at løbe i Danmark og helt vild med parkrun. Det er da også meget sjovt at være med til parkrunpremieren i Danmark for anden gang – vi deltog jo også ved premieren på Amager Fælled i maj 2009. Det bliver nok ikke helt så hurtigt i Esbjerg pga. sneen og fordi en løbeskade betyder at jeg ikke må bruge pigsko. Men jeg glæder mig enormt meget. Det er altid fantastisk at møde et nyt hold ildsjæle, der har lyst til at give andre løbere en god løbsoplevelse hver eneste lørdag året rundt.”

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Tim Jørgensens billede
    Her får du alt det seneste om motion, løb, diverse træningsformer og servicefirmaer, så er du ikke i tvivl næste gang, du skal have lavet noget på huset eller skal i form:...
  • Sannes billede
    Mon nogen har gode råd til følgende. Mine "læger" har stillet diagnosen betændt achillessene, men ingen af de øvelser som anbefales hjælper. Jeg har i en periode haft en smule ondt ved løb over 6-7...
  • Tasserjass billede
    I denne blog vil jeg give nogle små historier på hvordan det går med mine løbetur efter en slem slem basket skade og alt for mange nedture gennem årene. Derfor også prøve at beskrive hvor surt det...
  • Mads Merrilds billede
    Så er der kommet gang i benene igen og det går for fuld damp, jeg regner med at skulle løbe Korup ½ marathon d1/4 2012 og måske Vejle Ådal igen i år
  • MM64s billede
    Tålmodighed er ikke min stærke side.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15314:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk