Over 6000 har sikret sig startnummer til Broløbet Storebælt

Martin Bork, Admins billede

Her 10 dage efter at billetsalget åbnede, har mere end 6000 løbere købt billet til en tur tværs over Storebælt.

Helt nøjagtigt har 6147 deltagere søndag d. 22. september kl. 12.00 sikret sig billet til Broløbet Storebælt. Salget har været helt forrygende og allerede nu er mere end 50 % af billetterne solgt.  

 

Kvinderne stormer frem

Pt. er kvindernes andel 40 % af de indtastede deltagere. Et kig i databaserne fra 2008 og 2011 viser en markant fremgang hos kvinderne – i 2008 var andelen 28 % medens kvinderne i 2011 udgjorde 32 % af deltagerne. Trenden er nok generel, men på Storebælt, som løbes med 3 års intervaller, bliver det meget tydeligt, at kvinderne har fået mod på de længere distancer.

 

Sjælland ”fører” knebent over Fyn/Jylland

Målt ud fra bestilt bustransport ”fører” Sjælland knebent over Fyn/Jylland. Pt. har 47 % af deltagerne bestilt bustransport til startområdet medens 53 % gerne vil køres til Sjælland efter løbet.

I 2011 var der en markant større andel af deltagere fra Sjælland – Fyn/Jylland haler denne gang tilsyneladende ind. Målområdets placering har tidligere været afgørende for, hvor den typiske deltager kom fra, men måske Sjællænderne denne gang kan overraske. 

 

Frit valg af transporttid til start ved hurtig tilmelding.

For at sikre en god logistik inden løbet bliver deltagerne ved bustransport fra Nyborg til Korsør spredt ud i tidsintervaller – der er et deltagermaksimum pr. time inden løbet.

Tidspunkterne tildeles efter ”først til mølle”-princippet og deltagerne eget ønske.

Pt. er der plads i alle intervaller, men den mest populære ”afgang” er snart booket. Såfremt man ønsker ”frit valg” af transport inden løbet, skal vi opfordre til hurtig tilmelding.

Hjemtransporten kan frit benyttes.

 

Tilmelding til Broløbet Storebælt 2014

Pris for at deltage i løbet er fastsat til kr. 400 + gebyr. Den officielle løbstrøje udleveres til alle, som er tilmeldt løbet senest den 28. februar 2014.

Tilmelding til løbet sker via www.brolobet.dk

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15316:

Jean Anborgs billede
Ny i seriøs løb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk