Over 1.600 deltagere klar til nytårsløbet

Martin Bork, Admins billede

En af Odenses løbeklassikere, NYTÅRSLØBET, der afvikles på årets sidste dag, kan traditionen tro melde ”Alt udsolgt”.

Små 11.000 kilometer skal der løbes inden de over 1.600 tilmeldte til årets Nytårsløb i Odense kan iklæde sig festtøjet og fejre nytårsaften. 107 børn starter kl. 10.30, hvor de skal deltage i arrangementets børneløb på 2,5 kilometer. Kl. 11.00 starter 10 km-løbet og 5 minutter senere sendes 5 km-løberne af sted.

NYTÅRSLØBET afvikles med start og mål ved Hunderupskolen, hvor der åbnes kl. 9.00.

Her kan de deltagere, som endnu ikke har afhentet deres startnummer og løbe-shirt få materialerne udleveret.

I år er det 18. gang de mange deltagere har mulighed for at tilbagelægge enten 5 eller 10 km på årets sidste dag. Mange af deltagerne kommer igen år efter år, da det er en hyggelig måde at indlede årets sidste dag sammen med familie og i gode venners lag. Regitze Vrads og Thomas Nielsen ved alt om dette, da de har været deltagere i samtlige 17 tidligere arrangementer og er selvfølgelig også på deltagerlisten i år.

Siden 2011 har børnene haft deres egen start ved NYTÅRSLØBET - en distance på 2,5 kilometer.

Det er altid med stor opmærksomhed, at arrangørerne kigger frem mod den 31. december, for hvordan bliver vejret? Umiddelbart skulle det heller ikke blive snevejr i år, der kan give problemer for løberne, idet den fine temperatur for årstiden, er tæt ved at give optimale løbsbetingelser, dog kan ruten være lidt tung for 10 km-løberne på stykket gennem golfbanen fra Falen til Friluftsbadet.

Kigger vi tilbage i løbets historie, har arrangementet tidligere været afviklet i snevejr i 2001, 2005 og ikke mindst i 2010.

DU KAN HJÆLPE LØBERNE!

Skulle du møde deltagerne på en af de to ruter, der forløber i området omkring Hunderupskolen, Heden, Falen, Sadolinsgade, Langelinie og de omkring liggende veje, beder arrangørerne om, at bilisterne viser fornødent hensyn til de mange løbere, og forhåbentlig mange tilskuere, der vil bakke de mange deltagere op.

5 km ruten har igen i år et vendepunkt på Lahnsgade, hvilket betyder, at indkørsel fra Læssøegade til Lahnsgade mellem kl. 11 og 11.30 vil ske via regulering. Denne ændring har tidligere fungeret så godt, at det fra arrangørside er besluttet, at fastholde ruten som den har været siden 2013.

Trafikken vil flere steder på ruten blive reguleret af Hjemmeværnspolitiet. De trafikale forhold forventes normaliseret igen kl. ca. 12.

Der er igen i år mange tidligere vindere af NYTÅRSLØBET til start.

Der bliver en åben kamp om 1. pladsen i 10 km kvindeklassen, da feltet virker meget åbent om de første pladser. Hos herrerne må favoritten på den lange distance være Steffen Massaro, der kan vinde for 5 gang. På den korte er forhåndsfavoritten Andreas Lommer, men det bliver spændende at se, hvad den unge garde af løbere kan præstere ved årets sidste motionsløb. En dark horse kan måske være Jacob Ilbjerg Stengaard fra Skive.Hos damerne skal der ske mærkelige ting, hvis ikke den 9 dobbelte vinder Simone Glad skal løbe med sejren igen.

NYTÅRSLØBET afvikles af H.C. Andersen Marathon i samarbejde med Fjordager IF og Multiatleten samt en lang række sponsorer.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Michaels billede
    Her kan I følge mine løbeoplevelser. Jeg håber på at kunne inspirere med mine indlæg. I vil høre om op- og nedture og forhåbentlig fremgang. Jeg håber på at løbe mit 9 marathon i år.
  • Maibritt Skovgaard Rodam Sørenens billede
    Bloggen giver et indblik i de forskellige løb jeg deltager i, billeder fra træningsture og meget andet. Næste mål er 100 km til april. Alt besøg er værdsat:)
  • Martin71s billede
    Projekt 2011 går ud på at løbe 5 km på 17.30 min. og samtidigt få trænet rigtig meget cykling og svømning.
  • Preben Wassmanns billede
    Vi anbefaler tilskud fra Forever Living produktserie, og vil gerne være til stede og støtte i vejledning med vore anbefalinger under Himmelbjegløbet den 25. oktober og stiller løbende op og viser vor...
  • Tim Hansens billede
    Min blog vil handle om de ting som sker omkring mig og i mit hoved. Både når jeg løber motionsløb men også når jeg træner runde om i Furesø Kommune.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12408:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen