- 20-10-2014
- Martin Bork, Admin
- Information

Første løb i Norden med fornemt internationalt kvalitetsstempel
Den klare målsætning er at opnå Det Internationale Atletik Forbunds fornemste blåstempling, IAAF Road Race Gold Label. Med dette kvalitetsstempel, som blot fem andre halvmarathonløb i Europa kan bryste sig af, kommer Copenhagen Half Marathon til at følge den højeste internationale standard for gadeløb. Dette betyder bl.a. at nogle af verdens allerhurtigste eliteløbere kommer til den danske hovedstad for at løbe på en hurtig og helt afspærret rute igennem København og Frederiksberg – ligesom de gjorde til VM Halvmarathon.
København blandt verdens bedste halvmarathonbyer
Håbet er, at mange tusinde motionsløbere, tusindvis af tilskuere og en lang række samarbejdspartnere vil medvirke til at skabe en årlig løbefest, der fremover til placere København i toppen af løbeverdenenes rangliste over halvmarathon i verden.
Det bedste af det bedste til en verdensklasse-rute
Ruten til Copenhagen Half Marathon 2015 er en kombination af det allerbedste fra VM Halvmaraton og fra Powerade Copenhagen og løber gennem store dele af København og Frederiksberg. Verdensklasseruten består af mange lige strækninger, er helt afspærret for trafik og særdeles hurtig og 100% flad.
Startnumre til Copenhagen Half Marathon sælges fra 1. december.
#1
Fedt, fedt, fedt. Jeg er med!
/Adam