- 09-12-2011
- Martin Bork, Admin
- Information
Den nye store Aarhus-begivenhed med det officielle navn "Nykredit Invest Aarhus City Halvmaraton" blev præsenteret på et pressemøde idag, fredag.
Løbet bliver en helt unik event forsikrer samarbejdspartnerne Aarhus Kommune og Aarhus Motion.
Løberne skal løbe på en 100 pct. afspærret rute, og der er samtidig lagt op til liv og fest i byen med gadearrangementer, Tour Karavane og meget meget mere, når løbet finder sted 3. juni 2012, forsikrer arrangørerne.
Det har længe været et ønske at arrangere et løb midt i Aarhus City af en afspærret rute i stil med de berømte maratonløb i Berlin, London, Paris og Rom.
Tilbagevendende begivenhed
På et pressemøde tidligere i dag blev løbet og ruten præsenteret af borgmester Jacob Bundsgaard, Rådmændene Laura Hay og Marc Perera samt arrangementschef Thomas Glud, Aarhus Motion
”Byens nye store tilbagevendende idrætsbegivenhed kommer til at bringe løbere fra hele Europa forbi noget af det bedste, Aarhus har at byde på. Det er første gang, at vi på den måde lukker byen op for en stor event. Det nye halvmaraton vil være med til at sikre som en aktiv og spændende motionsby,” udtaler borgmesteren og de to rådmænd.
”Vi er utrolig glade for at kunne præsentere den spændende rute. Det er en rute som bliver både underholdende og udfordrende og som vil motivere mange til at komme til Aarhus for at løbe,” lyder det fra Thomas Glud fra Aarhus Motion
Find løbet i løbskalenderen
Kilde: JP