- 11-11-2014
- Martin Bork, Admin
- Information
Kalkmineløbet har slået dørene op for løbets nye hjemmeside, som er og fremover vil blive, et væsentligt omdrejningspunkt for den eksterne kommunikation til løbere, hjælpere og andre interesserede.
Hjemmesiden er det sted, hvor du finder al den information du har brug for om Kalkmineløbet. Det være sig både inden, under og efter løbet. Du finder relevant og praktisk information om løbet og området, resultatlister, billeder, video, nyheder, kontaktoplysninger på arrangørerne og meget mere.
Derudover er der gjort meget ud af, at præsentere alle vores uundværlige sponsorere på en ny og mere tiltalende måde.
Salget til næste års løb, der som altid foregår Kristi Himmelfartsdag og i 2015 er d. 14. maj, starter traditionen tro d. 1. december kl. 8.00 De foregående år har der været meget stor interesse i at få fingre i ét af de i alt 1950 startnumre, så vær klar ved tasterne d. 1. december kl. 8.00, for at sikre dig et startnummer.