Ny løbefestival bliver samlingspunkt for danske løbere

Martin Bork, Admins billede
Danmark er en nation af løbere. Det kan vi ikke komme uden om. Vi er det folkefærd i Europa, som løber mest, og løb som aktivitet har for længst vokset sig ud af atletikkens antikke skygger og udviklet sig til en livsstil for en stor del af den danske befolkning. Og det er ikke udelukkende antallet af danske løbere, som imponerer. Det er i lige så høj grad den innovation, man ser fra alle sider af løberlivet, hvor det at løbe ikke længere kun hører hjemme i en atletikforening eller alene på stierne.
 
Copenhagen Running Festival (CRF) lader tidens løbere fra alle afkroge af løberlivet komme helt tæt på hinanden – fra de traditionelle løbeklubber til mødet med løberlivets mange ildsjæle, som de sidste par år har fået fodfæste, og hvor mange løbeinitiativer er gået fra niche til mainstream.
 
Når Copenhagen Running Festival for første gang åbner dørene den 4. til 18. august 2016 i København, kan man som løber således snøre skoene og løbe sig gennem en række spændende aktiviteter spredt ud over byen. Aktiviteter, som alle understøtter den gode løbeoplevelse – fra at blive inspireret træningsmæssigt, mødet med spændende løbefællesskaber til at opleve en række nye spændende løbskoncepter gennem events, workshops og foredrag.
 
En hyldest til løberlivet!
Hvor de traditionelle løbeevents normalt har fokus på bestemte retninger eller traditioner inden for løberlivet, er tiden nu moden til en løbefestival, der favner bredt og viser den store variation og dygtighed på den danske løbescene. ”Copenhagen Running Festival bygger på en idé om at samle den danske løbescene, som vi har haft på tegnebrættet over flere år, og som vi nu endelig har fået mulighed for at realisere. Løb har ufattelig mange facetter, og det vil vi med festivalen gerne sætte fokus på. Festivalen kommer til at byde på en lang række inspirerende, lærerige og ikke mindst festlige events for alle danske løbere – lige fra dig, der bare godt kan lide at løbe, til dygtige danske løbetrænere, løbebranchen, klubber og alternative løbefællesskaber, der i disse år viser vejen frem og bruger løb som udtryk for en tidsånd,” fortæller Sofie Hvitved, som til daglig er chefredaktør på Danmarks eneste magasin dedikeret til løb, LøbeMagasinet, og som er medarrangør af festivalen.
 
Nordens innovative løbefestival
Vækstlaget inden for løbebranchen er massivt, og ambitionerne for Copenhagen Running Festival er tilsvarende store. ”Danmark er klart i den forreste del af feltet, når det kommer til at udvikle løberlivet, og det både konceptuelt og produktmæssigt. Så vores ambition med Copenhagen Running Festival er, at den bliver en tilbagevende løbebegivenhed i Norden, endsige udvikler sig til et omdrejningspunkt i dansk løbsudvikling som samlingspunkt for løberlivet for dansk løb bredt – både løbere og branchefolk,” fortæller festivaldirektør Bugge Holm Hansen.
 
Programmet er pt. under udarbejdelse og vil blive offentliggjort i løbet af sommeren. Kontakt
festivaldirektør Bugge Holm Hansen, hvis du har et event, der skal med på den første udgave af
Copenhagen Running Festival.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Lars Fabriciuss billede
    Jeg har været igennem et vægttab på 40 kg på blot 10 måneder, jeg har brugt løb rigtig meget, og her er Silkeborg den bedste by at løbe rundt i :) Men nu er jeg ved at træne op til marathon til maj,...
  • Mads Merrilds billede
    Så er der kommet gang i benene igen og det går for fuld damp, jeg regner med at skulle løbe Korup ½ marathon d1/4 2012 og måske Vejle Ådal igen i år
  • Tildas billede
    Fra sofakartoffel til 30 min løb.
  • Pernilles billede
    I min blog vil jeg udøse af min enorm ringe erfaring som løber og dele min kamp på landevejen med jer.
  • LiseWPs billede
    Min første blog - yeah! Her vil jeg skrive om løberoplevelser, håb og forventninger og forsøge at holde mig selv lidt i ørene, så løbeskoene ikke bliver så støvede som de har været det sidste halve...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15214:

Kate Edelved Frydshøjs billede
Jeg er nybegynder i løb.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk