Nordea-fonden støtter Copenhagen Half Marathon med tre millioner kroner

Martin Bork, Admins billede

Tusindvis af deltagere og et endnu større antal tilskuere kan se frem til at Copenhagen Half Marathon nu er rykket et stort skridt videre og dermed tættere på en placering i den internationale superliga inden for løb. Med 3 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden løftes Copenhagen Half Marathon op på et højere niveau end tidligere løb i Danmark. Det nye verdensklasseløb afholdes søndag 13. september med start og mål på Øster Allé i København.

Nordea-fonden har valgt at støtte Copenhagen Half Marathon, der er Nordens eneste såkaldte labelløb. Det Internationale Atletikforbund, IAAF, har tildelt Danmarks nye verdensklasseløb en bronzelabel, hvilket placerer Copenhagen Half Marathon på et højere niveau end andre løb i Danmark og resten af Norden.

”Denne blåstempling fra IAAF indebærer krav om, at løbet skal indeholde en række specifikke elementer. Bl.a. deltagelse af nogle af verdens hurtigste løbere, afspærrede gader, TV-transmission, og en række andre udgiftstunge forhold, som vi er ovenud glade for, at Nordea-fonden nu hjælper med at realisere”, fortæller Jakob Larsen, der er direktør i Dansk Atletik Forbund og medarrangør af Copenhagen Half Marathon.

Nordea-fonden støtter Copenhagen Half Marathon med tre millioner kroner

”Cph Half bliver en stor oplevelse for løberne og en folkefest for København. Vi håber, at løbet vil motivere løbere på alle niveauer og af alle aldre til at være med. Både på selve dagen og i månederne op til løbet, hvor der trænes i fællesskab”, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv, og arbejder for at få flere danskere til at motionere mere.

Rekordegnet rute gennem hovedstadens historiske bykerne

Udover IAAFs fornemme blåstempling og de attraktive løbselementer, dette medfører, udmærker Copenhagen Half Marathon sig ved, at ruten er særdeles rekordegnet og løber gennem det centrale København og Frederiksberg – i modsætning til mange af verdens andre store løb, der ofte har start eller mål uden for byen og heller ikke passerer lige så mange historiske seværdigheder som deltagerne til Copenhagen Half Marathon kan glæde sig til søndag 13. september.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Karin Møllers billede
    Bloggen handler om at elske at løbe,langvarige skader,nedture over ikke at kunne løbe, kampen for at kunne løbe igen.
  • Per Brøllings billede
    En Blog om Ultraløb. Om glæder og skuffelser ved at være ultraløber Om store og små oplevelser som ultraløber
  • Annette Fredskov Jensens billede
    Her kan du følge mit projekt. Jeg vil løbe et marathon om dagen i et år, start den 15. juli 2012. På min hjemmeside www.annettefredskov.dk kan du dagligt læse, hvordan det går.
  • sukils billede
    Et stort ønske om at, overskride mentale grænser. At udfordre mig selv fysisk med ultraløb for at høste frugterne for enden af regnbuen. Læs med, og opleve sjælsomme løb, der forandre mig som...
  • MM64s billede
    Tålmodighed er ikke min stærke side.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15214:

Kate Edelved Frydshøjs billede
Jeg er nybegynder i løb.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk