New York Marathon er aflyst

Martin Bork, Admins billede

I sidste øjeblik aflyser myndighederne i New York byens traditionsrige Marathonløb, som skulle afvikles søndag den 4. november. Det sker selvom udmeldingen efter Sandys hærgen i første omgang var, at løbet ville blive gennemført med små rutemæssige ændringer.

Aflysningen kommer efter volldsom kritik fra mange borgere af, at man agtede at gennemføre løbet til trods for de store ødelæggelser stormens Sandys hærgen er årsag til. Så sent som i onsdags fastlog New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, at løbet ville gå ud over en masse virksomheder, hvis det blev aflyst.

- Vi må tænke på økonomien. Mange mennesker kommer til byen for det her arrangement. Det er en stor begivenhed for New York, fastslog borgmesteren.

Kritikken er imidlertid vokset, da mange ser gennemførelsen som en hån mod de mange mennesker, som har mistet alt og står uden tag over hovedet og mangler mad, strøm osv. Viceborgmester, Mary Wittenberg, har derfor givet den officielle meddelelse om aflysningen.

- Det er med blødende hjerte, at vi har besluttet at den bedste måde at hjælpe New York på lige nu er at aflyse løbet.

Mad, tæpper, mobiltoiletter og transportable generatorer kommer nu den nødstedte lokalbefolkning til gode. 

Dermed er de 47.000 deltagere til løbet, hvoraf 20.000 kommer fra udlandet, kommet forgæves til New York. Over 500 danskere er tilmeldt løbet og mange er rejst til New York i god tid for at være klar til løbet. I går kunne de to største danske marathonrejsearrangører sende en stor gruppe afsted med sikkerhed for at hotelværelser og startnummer var på plads.

New Yorks borgmester oplyser, at arrangøren af løbet, New York Road Runners Club, vil have nærmere informationer om aflysningen klar til de tilmeldte løbere i de kommende dage. Imens må de mange løbere leve med usikkerheden om, hvorvidt de mange penge på rejse og deltagelse er tabt. 

 

#1

Jacobs billede

Jeg savner et regnestykke om New York Marathon:

Hvordan er forholdet mellem de samlede udgifter og indtægter?

Hvis der er et overskud, synes jeg sagen burde være klar: Så skulle man have afviklet løbet og ladet overskuddet tilfalde oprydningsarbejdet. Alt andet ville være irrationelt.

 

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13733:

Claus Damms billede
løber almindelig løb og trailløb, op til halvmarathon distancen. Største løbeoplevelse er trail på...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør