Motion holder din hjerne i topform

Martin Bork, Admins billede

Det kommer nok ikke bag på nogen, at motion er godt for kroppen, velværen og dit overordnende velbefindende. Men motion er også godt for hjernen. Og regelmæssig motion kan hjælpe dig med at tænke klarere, bedre og hurtigere.

Hjernen skal have ilt

Motion hjælper til at fremme kroppens blodcirkulation. Det siger sig selv, at jo mere man motionerer, desto bedre kondi får man, og god kondi handler i høj grad om kroppens evne til at cirkulere ilt til kroppens celler via blodet – herunder også hjerneceller. Ilt transporteres rundt i kroppen ved hjælp af vores røde blodlegemer. Det er deres primære og fornemmeste opgave, der er helt afgørende for, om vi fungerer eller ej. Og det gælder således også for hjernen. De fleste har nok oplevet, at det kan flimre for øjnene, når man har udsat sig selv for et hårdt fysisk pres, hvilket bunder i, at der ganske enkelt ikke kommer ilt nok rundt i kroppen. Denne flimmer kan man blive mere eller mindre bugt med, hvis man dyrker motion regelmæssigt, og det har positiv indflydelse på såvel krop som sind.

Hjernens evne til at træffe beslutninger, overskue problemstillinger og være modtagelig for læring, forbedres markant når der dyrkes motion. Derfor er motion også en fast del af træningen for mindre fysiske sportsudøvere, som f.eks. det danske e-sportshold ”Astralis”, der for nylig vandt verdensmesterskabet i computerspillet Counter-Strike. Generelt er folk, der lever af spil på computeren – hvad enten det er, e-sports fans, sportsbettere el. lign. – blevet mere og mere forvænt med, at det ikke er nok at være teknisk god, man er nødt til at have det fysiske på plads for at hovedet fungerer ordentligt og man kan træffe de rigtige beslutninger under et massivt psykisk pres.

Skolerne får mere motion på skemaet

Det at være fysisk aktiv er et spørgsmål om mange ting. Der kan være forskellige mange forskellige motiver og motivationsfaktorer, men fælles for langt de fleste atleter – hvad end de er professionelle eller fritidsmotionister – er, at det handler om gode vaner. Det er, eller kan i hvert fald være, svært at bryde sine gamle vaner, og jo længere tid man venter med at komme i gang, desto sværere er det. Derfor er flere og flere folkeskoler begyndt at tage motion og aktiv læring til sig i langt højere grad end tidligere. I gamle dage havde man gymnastik. Siden blev det så til idræt, men selvom idræt brød med de gamle ”traditioner” om ribbeklatring og spring over hest, så var det stadig kun nogle få timer om ugen, der var tale om. I dag har man stadig idræt på skoleskemaet, men modsat tidligere, er mere af den traditionelle undervisning nu også behæftet med fysisk aktivitet. Med projekter som f.eks. Sæt Skolen i Bevægelse, har Dansk Skoleidræt søsat et projekt, der skal hjælpe folkeskolerne til inspiration i forhold til, hvordan de gør hverdagen mere aktiv for børnene. Det kræver ikke nogen stor indsats, at gøre en stor forskel for trivsel i dagligdagen. Således er det måske for alvor tid til en omskrivning af skoleskemaet, så det ikke længere er idræt, men motion, og at det kommer til at fylde mere? I hvert fald peger alt i retning af, at børnene trives bedre, lærer bedre og – som en fjer i hatten – får nogle sundere vaner end deres forgængere, i en tidlig alder.

Motion betaler sig

Der er ingen tvivl om, at motion er gavnligt for det enkelte individ, men også for os alle som samfund. Motionen modvirker en lang række skader og sygdomme, som hvert år koster os adskillige skattekroner, der kunne have været givet bedre ud. Og ved at gøre motion til en fast del af hverdagen, allerede i folkeskoleårene, er vi langt bedre stillet i forhold til at klare fremtidens udfordringer. For hvad enten det er et spørgsmål om 1:1 målbar sundhed eller vores fælles evne til at tænke klart i krævende situationer, så er motion i den grad med til at gøre en positiv forskel.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12842:

Louise webers billede
Løber en gang imellem 5 km, vil gerne kunne læbe 10 km

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen