MOSERUNDEN - motionsløb i Vollsmose

Martin Bork, Admins billede

Kom ud og løb på naturskønne stier i og omkring Vollsmose.

MOSERUNDEN, der afvikles for 4. gang har vokseværk.
Arrangementet afholdes af HCA Marathon i samarbejde med Fjordager Løb og Mulernes Legatskole.

Årets arrangement holder flyttedag, så der nu er start og mål ved Mulernes Legatskole kl. 19 tirsdag den 6. september. De 3 første år, var der start og mål ved H.C. Andersen Skolen. Fra arrangørside var det et let valg at flytte arrangementet til Mulernes Legatskole, da skolen stiller med et meget stort antal deltagere.

Nye elever løber Moserunden
Området omkring Mulernes Legatskole vil på tirsdag vrimle med 1. års elever fra skolen. Bag initiativet om deltagelse i arrangementet på Mulernes Legatskole står uddannelsesleder Margit Nielsen og skolens rektor Torben Jakobsen. - Skolens holdning er, at det forpligter at være en del af Vollsmose, og vil gerne vise, at vi er stolte af at være en del af bydelen.
- Det kan vi blandt andet gøre ved at understøtte et lokalt initiativ som Moserunden. Men derudover er det jo også bare et motionsløb i flotte grønne omgivelser med god stemning. Det er sundt for eleverne.
Langt de fleste af eleverne er ikke lokale, men kommer fra hele Odense, Kerteminde eller Nordfyn, og løbet er en god anledning til at introducere dem til Vollsmose.

Også Rågelund Efterskole og Broby Sportsefterskole stille med store grupper af elever i arrangementet.

Du kan også deltage
Målgruppen for løbet er hele familien, da der er tre distancer at vælge imellem. 2,2 km børneløb, for børn i alderen 5 – 14 år. Når målstregen passeres, vil alle børn få udleveret en medalje. Børneløbet starter kl. 18.30. 10 km har start kl. 19.00 og 5 km kl. 19.05.

Der er mulighed for flere oplevelser ved MOSERUNDEN ud over løbeturen. Der bliver forskellige boder med sandwich, kaffe, kage o.lign. og også det musikalske område er der tænkt på, da der er musik såvel før som efter løbet.

”Vollsmose er et spændende område, som man ikke umiddelbart ser, når man kører forbi firkanten. Inde i området er der fantastiske grønne områder med adgang til stinet og små søer og aktivitetspladser, og vi håber, at rigtig mange fynboer har lyst til at se området og deltage i arrangementet”, siger løbsleder Torben Simonsen.

Det er stadig muligt at blive aktiv i arrangementet, tilmelding kan ske online via www.hcamarathon.dkfrem til 4. september kl. 23:59. Eftertilmelding kan ske på løbsdagen på Mulernes Legatskole fra kl. 17.30.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12942:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen