MOSERUNDEN – motionsløb i Vollsmose

Martin Bork, Admins billede

MOSERUNDEN – motionsløb i Vollsmose tirsdag den 25. august

Kom ud og løb i den smukke natur i og omkring Vollsmose.

MOSERUNDEN, der afvikles for 3. gang har vokseværk.
Arrangementet afholdes af H.C. Andersen Marathon i samarbejde med Sekretariatet 2020 i Vollsmose, Røde Kors Ungdom og Fjordager Løb.

Nye elever løber Moserunden
H.C. Andersen Skolen vil på tirsdag vrimle med elever fra Mulernes Legatskole, idet alle nye elever deltager i 3. udgave af arrangementet. Disse mange aktive unge mennesker kan aflæses på deltagerantallet, der vokser med 100 % i forhold til 2014. P.t er der tilmeldt 523 til arrangementet.

Bag initiativet på Mulernes Legatskole står uddannelsesleder Margit Nielsen og skolens sundhedskoordinator Kasper Harbo Bendixen, som er ansvarlig for at forbedre sundheden og trivslen blandt elever og ansatte.

- ”Vores holdning er, at det forpligter at være en del af Vollsmose, og vi vil gerne vise, at vi er stolte af at være en del af bydelen”, siger Kasper Harbo Bendixen og fortsætter:
- ”Det kan vi blandt andet gøre ved at understøtte et lokalt initiativ som Moserunden. Men derudover er det jo også bare et motionsløb i flotte grønne omgivelser med god stemning. Det er sundt for eleverne”.

Samtidig hæfter han sig ved, at langt de fleste af eleverne ikke er lokale, men kommer fra hele Odense, fra Kerteminde eller Nordfyn, og at løbet er en god anledning til at introducere dem til Vollsmose.

Målgruppen for løbet er hele familien, da der er tre distancer at vælge imellem. 2,2 km børneløb, for børn i alderen 5 – 14 år. Når målstregen passeres vil alle børn få udleveret en medalje. Børneløbet starter kl. 18.30. 5 og 10 km-løbet har start kl. 19.

Der er mulighed for flere oplevelser ved MOSERUNDEN. Fra kl. 17.30 har du mulighed for at få målt din fedtprocent, der er også mulighed for en kulinarisk oplevelse, idet der efter løbet er mulighed for at købe etnisk mad og også det musikalske område er der tænkt på, da der er musik såvel før som efter løbet. 

”Vollsmose er et spændende område, som man ikke umiddelbart ser, når man kører forbi firkanten. Inde i området er der fantastiske grønne områder med adgang til stinet og små søer og aktivitetspladser, og vi håber, at rigtig mange fynboer har lyst til at se området og deltage i arrangementet”, siger løbsleder Torben Simonsen.

Det er stadig muligt at blive aktiv i arrangementet, tilmelding kan ske on-line frem til mandag den 24. august kl. 10. Eftertilmelding kan også ske på løbsdagen på skoletorvet på H.C. Andersen Skolen fra kl. 17.30

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Henriettes billede
    Er nybegynder, eller faktisk overhovedet ikke startet endnu, men har længe ønsket mig at komme igang med at løbe (Det ser så sundt og fornuftigt ud ;) så med oprettelsen af denne blog håber jeg at...
  • Tåsinge Løbets billede
    Så er der åbent for tilmelding til løbet den 20. marts 2016 !! Kig ind på hjemmeside og tilmeldingsside og få informationer - det er en god start på sæsonen!
  • priyankas billede
    jeg vil her på bloggen skrive om mine oplevelser med løb. Jeg startede mandag den 4-10-2010 med min første træningsdag, jeg løber efter iforms program.
  • Michaels billede
    Her kan I følge mine løbeoplevelser. Jeg håber på at kunne inspirere med mine indlæg. I vil høre om op- og nedture og forhåbentlig fremgang. Jeg håber på at løbe mit 9 marathon i år.
  • Karoline Viums billede
    Jeg er en pige på blot 15 år, der elsker og løbe og har løbet 2 halvmarathon på ½ år. Jeg ser nu frem til en masse andre landistanceløb i danmarks natur.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15347:

Marzenas billede
Jeg hedder Marzena fra 2 år siden startede jeg at løbe… Nu min højste distance 52km Hver weekend...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk