Mere end 1.600 deltagere klar til nytårsløbet

Martin Bork, Admins billede

En af Odenses løbeklassikere, NYTÅRSLØBET, der afvikles på årets sidste dag, kan traditionen tro melde ”Alt udsolgt”.

Små 12.000 kilometer skal der løbes inden de over 1.600 tilmeldte til årets Nytårsløb i Odense kan iklæde sig festtøjet og fejre nytårsaften. 117 børn skal deltage i arrangementets børneløb på 2,5 kilometer.

NYTÅRSLØBET afvikles med start og mål ved Hunderupskolen, hvor der åbnes kl. 9.00.

Her kan de deltagere, som endnu ikke har afhentet deres startnummer og T-shirt få materialerne udleveret.

I år er det 17. gang de mange deltagere har mulighed for at tilbagelægge enten 5 eller 10 km på årets sidste dag. Mange af deltagerne kommer igen år efter år, da det er en hyggelig måde at indlede årets sidste dag sammen med familie og i gode venners lag. Regitze Vrads og Thomas Nielsen ved alt om dette, da de har været deltagere i samtlige 16 tidligere arrangementer og selvfølgelig også er på deltagerlisten i år.

Siden 2011 har børnene haft deres egen start ved NYTÅRSLØBET - en distance på 2,5 kilometer. Børneløbet starter kl. 10.30.

Det er altid med stor opmærksomhed, at arrangørerne kigger frem mod den 31. december, for hvordan bliver vejret? Umiddelbart bliver det heller ikke i år snevejr, der kan give problemer for løberne, idet den fine temperatur for årstiden, er tæt ved at give optimale løbsbetingelser, dog kan ruten være lidt tung for 10 km - løberne på stykket gennem golfbanen fra Falen til Friluftsbadet.

Kigger vi tilbage i løbets historie, har arrangementet tidligere været afviklet i snevejr i 2001, 2005 og ikke mindst i 2010.

Skulle du møde deltagerne på en af de to ruter, der forløber i området omkring Hunderupskolen, Heden, Falen, Sadolinsgade, Langelinie og de omkring liggende veje, beder arrangørerne om, at bilisterne viser fornødent hensyn til de mange løbere, og forhåbentlig mange tilskuere, der vil bakke de mange deltagere op.

5 km ruten har igen et vendepunkt på Lahnsgade, hvilket betyder, at indkørsel fra Læssøegade til Lahnsgade mellem kl. 11 og 11.30 vil ske via regulering. Denne ændring har tidligere fungeret så godt, at det fra arrangørside er besluttet, at fastholde ruten som den har været de sidste år to år.

Trafikken vil blive reguleret af Hjemmeværnspolitiet flere steder på ruten, der forventes normaliseret igen kl. ca. 12.

Der er igen i år mange tidligere vindere af NYTÅRSLØBET til start.

Feltet i 10 km kvindeklassen ved årets nytårsløb har 3 favoritter. Sidste års vinder og rekordholder Tine Rosenkrans Pallisgaard, Dorthea Jørgensen og Margrethe Frydenborg. Hos herrerne må favoritterne på den lange distance være Steffen Massaro, Jonas Birkkjær og Brian Schmidt. På den korte er forhåndsfavoritterne Andreas Lommer og spændende bliver det at se, hvad unge Jonas Schmidt kan præstere. Hos damerne skal der ske mærkelige ting, hvis ikke den 8 dobbelte vinder Simone Glad skal løbe med sejren. Der var vist noget snak om, at hun efter sejren i 2014 snakkede om en ny løbsrekord i 2015.

NYTÅRSLØBET afvikles af H.C. Andersen Marathon i samarbejde med Fjordager IF og Multiatleten samt en lang række sponsorer.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Hans Christians billede
    Mine løbeoplevelser. Træning, løb og alt imellem - så længe der er bevægelse involveret. Håber at dele spændende løbeoplevelser med forhåbentlig mange læsere.
  • Bramming IF Motions billede
    Udover testløbene, vil jeg på denne blog, forsøge at beskrive nogle af de løb jeg deltager i, men ikke selv skal være testløber på.
  • Torben Allan Mikkelsens billede
    Jeg er idémand og stifter af RigtigeMændErBusinessMænd / RMRBM, som du kan finde på Facebook. Vi er Danmarks måske mindste og måske sjoveste løbeklub. Se mere her og på FB. Rigtige Business Mænd er...
  • Niclas Pedersens billede
    Emnet for min blog er, hvordan motion har været med til at ændre mit liv, efter at jeg i mange år led af kraftig overvægt. Men langsomt fik jeg vendt hele min livsstil på hovedet.
  • nivass billede
    Mobile Sales Force Automation (mSFA) is a mobile solution, easy to use tool for all your sales opportunities. Enquiries from all channels (direct, website, field sales, phone calls emails and...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14332:

Niels Ginges billede
Jeg er årgang 1968, og har løbet siden sommeren 2016. Jeg har (oktober 2019) løbet en del småløb og...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk