Lysløbet den 6. december er en succes på forhånd

Martin Bork, Admins billede

Organisationen H.C. Andersen Marathon har ramt en fuldtræffer med sit nyeste initiativ, LYSLØBET, der afvikles onsdag den 6. december, med start og mål på Klingenberg i centrum af Odense. En god uge tog det, at afsætte de 1.000 startnumre, som blev udbudt til salg.
De 750 tilmeldte løbere starter kl. 18.30 med at løbe via Klosterbakken og Hunderupgade til Munke Mose. Kl. 18.40 starter de 250 gående deltagere, som via Klingenberg/Mageløs møder løberne i krydset Kongensgade/Vestergade.

OPLEVELSER
Motionsløbet, LYSLØBET vil bringe deltagerne rundt i Odenses centrum, med forskellige lysoplevelser på ruten. Oplevelserne bevæger sig lige fra juleudsmykning, levende lys, fakler, spændende lysoplevelser m.m., afsluttende med at løbe gennem den internationale lyskunstner Bruce Munros flotte lysoplevelse ”Field of light” i Eventyrhaven og på Flakhaven.

Alle deltagere i LYSLØBET udstyres med pandelamper, skænket af Harald Nyborg, og knæklys under deres tur gennem Odense, så der bliver lys for alle pengene. Efter gennemførsel af de enten 5 km løb eller 3 km gang, venter der varm kakao og varmt tæppe, skænket af Nordfyns Bank på deltagerne ved målområdet på Klingenberg. Når dette er udleveret, opfordres alle deltagere til at bevæge sig mod Sortebrødre Torv, hvor aftenens arrangement sluttes af med fyrværkeri kl. 19.45.

TRAFIK
Fra arrangørside håber man på trafikanternes tålmodighed onsdag aften, da enkelte gader i Odenses centrum bliver berørt af arrangementet. I tidsrummet mellem kl. 18.30 – 19.30, vil trafikken kortvarigt blive berørt af deltagernes krydsning af vejen.
De berørte strækninger er: Hunderupgade (mellem Filosofgangen og Nonnebakken) ca. 18.30-18.45, Filosofgangen/Munke Mose ca. kl. 18.30-18.45, her opfordres bilister til at benytte Kastanievej som krydsningspunkt. Trafikken i Jernbanegade (mod banegården) vil blive berørt i tidsrummet ca. 18.40 – 19.10 og trafikken i Nørregade (begge retninger) bliver berørt mellem ca. 18.40 – 19.15. De nævnte steder vil der være bemanding fra Politikompagni Odense.

LYSLØBET er en del af den fejring, der er planlagt i.f.m. 150 året for udnævnelsen af H.C. Andersen som æresborger i Odense.
Dagens program starter allerede kl. 16 på Flakhaven hvor fejringen af 150-året for H.C. Andersens æresborgerskab åbnes med tale af by- og kulturrådmand Jane Jegind samt stomp
Kl. 16.10: Danseshowet ’Bolden og toppen’ med mapping, stomp, kor, musik og dans. Fri fortolkning af H.C. Andersens eventyr ’Toppen og bolden’.
Kl. 16.45: Flakhaven mørklægges
Kl. 16.55: Field of Light, som er en lysinstallation skabt af den internationalt
anerkendte kunstner Bruce Munro, tændes. Dansere med lys-blomster guider folk ned imod Eventyrhaven
Kl. 17.00 Field of Light tændes i Eventyrhaven
Kl. 18:30 Skydes LYSLØBET på 5 km i gang
Kl. 18.40 sendes walkere og gående af sted på 3 km
Kl. 19.45 Fyrværkeri i H.C. Andersen Kvarteret, hvor der også er julemarked i tidsrummet kl. 14-20.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12973:

tobias overgaard christensens billede
jeg er 21 og bor i randers

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen