Lysløb til ære for H.C. Andersen

Martin Bork, Admins billede

Organisationen H.C. Andersen Marathon inviterer næsten alle motionister til at deltage i sit nyeste initiativ, LYSLØBET, der afvikles onsdag den 6. december, med start og mål på Klingenberg i centrum af Odense.

Hvorfor er det kun ”næsten alle” motionister, der inviteres kan der spørges? Og svaret er, at der er et deltagerloft på 1.000 deltagere, der har mulighed for at deltage på en 5 km-løbetur eller en 3 km-gåtur.
P.t. er der over 700 tilmeldte.

Det næste spørgsmål er: Hvorfor skal der laves motionsløb en onsdag aften i december? Og her er svaret, at det er for at bakke op, op den store fejring, der skal være denne dag, hvor det er 150 år siden, at H.C. Andersen blev æresborger i Odense. Odense Kommune markerer festligheden med et stort program, som du kan læse mere om på www.hca150.dk 

Motionsdelen, LYSLØBET vil bringe deltagerne rundt i Odenses centrum, med forskellige lysoplevelser på ruten. Oplevelserne bevæger sig lige fra juleudsmykning, belyste skulpturer, levende lys, lystunnel afsluttende med at løbe gennem den internationale lyskunstner Bruce Munros flotte lysoplevelse ”Field of light” i Eventyrhaven og på Flakhaven.

Alle deltagere i LYSLØBET udstyres med pandelamper, skænket af Harald Nyborg, og knæklys under deres tur gennem Odense, så der bliver lys for alle pengene. Efter gennemførsel af de enten 5 eller 3 km, venter der varm kakao og varmt tæppe, skænket af Nordfyns Bank, på deltagerne ved målområdet på Klingenberg. Når dette er udleveret, opfordres alle deltagere til at bevæge sig mod Sortebrødre Torv, hvor aftenens arrangement sluttes af med fyrværkeri.

Dagens program starter allerede kl. 16 på Flakhaven hvor fejringen af 150-året for H.C. Andersens æresborgerskab åbnes med tale af by- og kulturrådmand Jane Jegind samt stomp
Kl. 16.10: Danseshowet ’Bolden og toppen’ med mapping, stomp, kor, musik og dans. Fri fortolkning af H.C. Andersens eventyr ’Toppen og bolden’.
Kl. 16.45: Flakhaven mørklægges
Kl. 16.55: Field of Light, som er en lysinstallation skabt af den internationalt
anerkendte kunstner Bruce Munro, tændes. Dansere med lys-blomster guider folk ned imod Eventyrhaven
Kl. 17.00 Field of Light tændes i Eventyrhaven
Kl. 18:30 Skydes LYSLØBET på 5 km i gang
Kl. 18.40 sendes walkere og gående af sted på 3 km
Kl. 19.45 Fyrværkeri i H.C. Andersen Kvarteret, hvor der også er julemarked i tidsrummet kl. 14-20.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12943:

Anne-Marie Skjerks billede
Jeg satser mest på at løbe halvmarathon, som jeg har løbet 2 af indtil videre.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen